Brandrådgiver
Vækstrejse – Brandsikring – Dokumentation
Thy Brandrådgivning & Statik er certificeret indenfor brandrådgivning og udførelse af ingeniørberegninger. Gennem godt samarbejde og dedikeret faglig udvikling samt dyb indsigt i lovgivning og gennemskuelige processer, rådgives professionelle kunder og samarbejdspartnere til at skabe skræddersyede kvalitetsløsninger. Virksomheden har 20 års erfaring i at styre byggerier fra start til slut, herunder projektering af brandforhold, myndighedsbehandling, projekteringsledelse, byggeledelse og bygherrerådgivning, og med kontorer lokaliseret i både Thy, Vejle og København dækker Thy Brandrådgivning & Statik hele Danmark.
Virksomheden startede i 2022 i Thy og oplever en fortsat vækstrejse og beskæftiger i dag syv medarbejdere fordelt på de forskellige lokationer i Danmark. Kundesegmentet består primært af entreprenører, arkitekter, ingeniører, andre rådgivningsvirksomheder, produktionsvirksomheder, boligselskaber, kommuner og forsyningsvirksomheder.
Til at styrke virksomhedens rådgivningsteam søges der nu en
Brandrådgiver
Vækstrejse – Brandsikring – Dokumentation
Motiveres du af at levere brandsikkerhed i topklasse, og vil du gerne være en del af en ambitiøs virksomhed, hvor faglighed og det gode samarbejde er i højsædet? Det har du nu muligheden for som den nye brandrådgiver hos Thy Brandrådgivning & Statik. Du tiltræder en ansvarsfuld og spændende stilling, som du i høj grad har muligheden for at sætte dit helt eget præg på. Du kommer med på en vækstrejse og bliver en del af et fagligt dygtigt fællesskab, hvor alle løfter i flok. Kulturen hos Thy Brandrådgivning & Statik er helt nede på jorden, men du vil samtidig opleve, at der er højt til loftet og ikke langt fra tanke til handling.
Du får et spændende job, hvor du, med reference til virksomhedens indehaver, bl.a. vil varetage følgende arbejdsopgaver:
- Udarbejdelse af sagsspecifik brandsikring og branddokumentation:
- Brandtekniske beregninger og vurderinger, risikoanalyser og evakueringsplaner
- Udformning af brandstrategier og brandplaner for at sikre optimal brandsikkerhed
- Rådgive kunder og samarbejdspartnere om brandsikkerhed:
- Designe bygninger der er brandsikre i både materialevalg, flugtveje, brandsikringssystemer, spinklere og brandalarmer
- Identificere potentiel brandfare og rådgive om forbedringer
For at få succes i rollen er du ideelt certificeret i brandklasse 3, brandklasse 4 eller BK-tredjepartskontrol. Du kan også have en nyerhvervet master i brandsikkerhed fra DTU, eller er ved at afslutte denne uddannelse. Du vil med denne uddannelse tilbydes certificering efter ansættelse. Derudover behersker du dansk i både skrift og tale.
Du kan være bosiddende i hele landet, men det er en fordel, hvis du er bosat i hensigtsmæssig kørselsafstand til virksomhedens lokation enten i Thisted, Vejle, Aalborg eller København.
Som person er du kendetegnet ved dit positive, åbne og sociale væsen, som gør, at du nemt og naturligt indgår i teamet hos Thy Brandrådgivning & Statik. Du er en udpræget teamplayer og vægter et godt samarbejde højt. Du er i den forbindelse heller ikke bange for at være proaktiv, tage ansvar og byde ind med ideer for at gøre samarbejdet endnu stærkere. Slutteligt er du jordnær og tillidsfuld, da disse værdier er nogle, som i særdeleshed kendetegner Thy Brandrådgivning & Statik.
Er du den nye brandrådgiver til Thy Brandrådgivning & Statik i Thisted? Så skynd dig at uploade din ansøgning og dit CV. Vi opfordrer alle til at ansøge uanset køn, alder, seksualitet, etnicitet og religion. For yderligere information om stillingen kan henvendelse rettes til seniorkonsulent fra Sensu A/S, Svend Erik Birkelund på tlf.: +45 51 29 43 33.
For yderligere information om Thy Brandrådgivning & Statik se www.thyb.dk
Vær opmærksom på, at vi ikke arbejder med ansøgningsfrister, da ansøgningerne behandles løbende.
- Afdeling
- Andet
- Lokationer
- Thisted
Brandrådgiver
Vækstrejse – Brandsikring – Dokumentation
Indlæser ansøgningsskema