Simsports Sales Manager, Asetek
Sæt dit aftryk på vækstrejsen i en international og børsnoteret virksomhed
Asetek er en global innovator inden for gaming-hardware, grundlagt i 2000 og børsnoteret i Norge i 2013 og i Danmark i 2023. Med over 20 års erfaring som leverandør af vandkøling til nogle af verdens største gaming brands, tog virksomheden i 2021 skridtet ind i B2C-markedet med Asetek SimSports. Asetek er nu i gang med at udvikle et bredere produktsortiment for simsports, samt udarbejde en vækststrategi for at etablere et stærkt brand i gaming-markedet.
Til at sætte strøm til salg via detailhandlen søges der nu en vækst- og resultatorienteret SimSports Sales Manager.
SimSports Sales Manager
Sæt dit aftryk på vækstrejsen i en international og børsnoteret virksomhed
Er du en dygtig sælger med et naturligt talent for at skabe resultater, og ønsker du ansvaret for et område med stort vækstpotentiale? Som Aseteks nye SimSports Sales Manager får du en central, global salgsrolle, hvor du bliver ansvarlig for at drive salg, vækst og performance af Aseteks SimSports-produktportefølje – indledningsvist med fokus på Nordeuropa og US. Du vil spille en afgørende rolle i at introducere Aseteks SimSports til relevante detailhandlere, og du bliver en del af et hurtigvoksende forretningsområde med ambitiøse salgsmål. Du får således muligheden for at være en nøglespiller på en spændende skaleringsrejse, hvor din indsats vil have afgørende betydning for virksomhedens afsætning og succes på detailmarkedet.
Med direkte reference til VP Brand & Digital, vil du få ansvaret for at uddanne salgskanaler, markeder og slutbrugere i Aseteks produkter og deres fordele. Dine ansvarsområder vil blandt andet omfatte følgende opgaver:
- Opbygning af kendskab til Aseteks SimSports-brand samt introduktion af produktporteføljen til detailhandlen (f.eks. Elkjøp, MediaMarkt, og lignende mass-market kanaler).
- Opbygning og vedligeholdelse af netværk samt sikring af relevante kundemøder med potentielle forhandlere.
- Sikring af produktregistrering, udførelse af markedsanalyser og afholdelse af produktpræsentationer.
- Udvikling og implementering af salgsstrategier i tæt samarbejde med VP Simsports.
- Samarbejde med marketing, operation og kundeservice for at sikre effektivt salgsmateriale og opfyldelse af kundebehov.
For at komme i betragtning, har du minimum fem års erfaring fra en lignende rolle med salg til detailhandlere. Har du erfaring med salg af et premium-brand til detailhandlere inden for forbrugerelektronik, vil det være en stor fordel. Erfaring med salg til distributører er også en fordel. Derudover har du solid erfaring med at drive interne salgsprocesser og styre budgetter effektivt.
Det er afgørende, at du kan dokumentere succesfulde resultater inden for topline-vækst og har erfaring med at nå ambitiøse salgsmål i et konkurrencepræget marked. Du har desuden stærke kompetencer i at opbygge og vedligeholde langvarige kunderelationer på tværs af kulturer. Erfaring fra Nordeuropa eller Nordamerika vil være en fordel.
I denne rolle skal du være forberedt på op til 50-60 rejsedage om året, og det er afgørende, at du har en fleksibel indstilling til rejseaktivitet, da du skal kunne tilpasse dig kundernes behov og være tilgængelig, når efterspørgslen kræver det.
Du taler og skriver engelsk på et højt niveau og har solide IT-kompetencer, herunder erfaring med både Microsoft Excel, CRM-systemer og BI.
Som person er du en ægte teamplayer med evne til at skabe og vedligeholde stærke relationer, ligesom du trives med at samarbejde på tværs af afdelinger for at nå fælles mål. Din solide forretningsforståelse gør dig i stand til at navigere i et konkurrencepræget marked, mens din vækstorienterede tankegang sikrer, at du altid har øje for nye muligheder og løsninger. Du har en stærk forhandlingsevne og bruger data aktivt i dine salgsindsatser for at drive resultater. Endelig trives du med at arbejde inden for fastlagte strategiske rammer og mål, hvilket gør dig både målrettet, eksekveringsstærk og struktureret i din tilgang.
Er du den nye SimSports Sales Manager til Asetek i Svenstrup, så skynd dig at uploade din ansøgning og dit CV. For yderligere information om stillingen kan henvendelse rettes til Sensu A/S, Sarah Grønning Jensen, + 45 50 49 05 99. For yderligere information om Asetek se www.asetek.com
Der gøres opmærksom på, at vi ikke arbejder med ansøgningsfrister, da ansøgningerne behandles løbende.
- Afdeling
- Salg
- Rolle
- Salgschef
- Lokationer
- Svenstrup J
Simsports Sales Manager, Asetek
Sæt dit aftryk på vækstrejsen i en international og børsnoteret virksomhed
Indlæser ansøgningsskema