Konstruktionsingeniør
Vækstrejse – Dokumentation – Beregninger
Thy Brandrådgivning & Statik er certificeret indenfor brandrådgivning og udførelse af ingeniørberegninger. Gennem godt samarbejde og dedikeret faglig udvikling samt dyb indsigt i lovgivning og gennemskuelige processer, rådgives professionelle kunder og samarbejdspartnere til at skabe skræddersyede kvalitetsløsninger. Virksomheden har 20 års erfaring i at styre byggerier fra start til slut, herunder projektering af brandforhold, myndighedsbehandling, projekteringsledelse, byggeledelse og bygherrerådgivning, og med kontorer lokaliseret i både Thy, Vejle og København dækker Thy Brandrådgivning & Statik hele Danmark.
Virksomheden startede i 2022 i Thy og oplever en fortsat vækstrejse og beskæftiger i dag syv medarbejdere fordelt på de forskellige lokationer i Danmark. Kundesegmentet består primært af entreprenører, arkitekter, ingeniører og andre rådgivningsvirksomheder.
Til at styrke virksomheden yderligere søges en
Konstruktionsingeniør
Vækstrejse – Dokumentation – Beregninger
Motiveres du af at beregne konstruktioner, og vil du gerne være en del af en ambitiøs virksomhed, hvor faglighed og det gode samarbejde er i top? Så er du måske den nye konstruktionsingeniør hos Thy Brandrådgivning & Statik i Thisted. Du tiltræder en spændende stilling, hvor mulighederne er mange i forhold til at præge stillingen og udviklingen i virksomheden. Du kommer med på en vækstrejse og bliver en del af et fagligt dygtigt fællesskab, hvor alle løfter i flok. Kulturen hos Thy Brandrådgivning & Statik er helt nede på jorden, men du vil samtidig opleve, at der er højt til loftet og ikke langt fra tanke til handling.
Du få en ansvarsfuld rolle, hvor du, med reference til virksomhedens indehaver, bl.a. vil varetage følgende arbejdsopgaver:
Deltage i planlægning og konstruktion af bygninger og infrastruktur:
- Beregne og udforme de bærende elementer i en bygning
- Være med til at optimere designet og identificere potentielle svagheder
- Ansvarlig for at design og konstruktion overholder gældende love, regler og bygningsreglementer
- Koordinering med byggeledelsen (deltage i byggemøder og tilsyn med byggeriet)
- Være med til at udvikle nye og innovative løsninger for at forbedre bygningers effektivitet, bæredygtighed og modstandsdygtighed over for fremtidige udfordringer
For at få succes i rollen er du uddannet bygningsingeniør på minimum bachelorniveau, og du er som minimum certificeret i konstruktionsklasse 2. Derudover kommer du formentlig fra en lignende stilling, hvor du har erhvervet relevant erfaring indenfor feltet.
Du behersker dansk i både skrift og tale, og du er bosat i Aalborg-området / Nordjylland.
Som person er du kendetegnet ved dit positive, åbne og sociale væsen, som gør, at du nemt og naturligt indgår i teamet hos Thy Brandrådgivning & Statik. Du er en udpræget teamplayer og vægter et godt samarbejde højt. Du er proaktiv, tager ansvar og byder ind med ideer for at gøre samarbejdet endnu stærkere. Endnu mere vigtigt er det, at du er jordnær og tillidsfuld, da disse værdier er nogle, som i særdeleshed kendetegner Thy Brandrådgivning & Statik.
Er du den nye konstruktionsingeniør til Thy Brandrådgivning & Statik i Thisted? Så skynd dig at uploade din ansøgning og dit CV. Vi opfordrer alle til at ansøge uanset køn, alder, seksualitet, etnicitet og religion. For yderligere information om stillingen kan henvendelse rettes til seniorkonsulent fra Sensu A/S, Svend Erik Birkelund på tlf.: +45 51 29 43 33.
For yderligere information om Thy Brandrådgivning & Statik se www.thyb.dk
Vær opmærksom på, at vi ikke arbejder med ansøgningsfrister, da ansøgningerne behandles løbende.
- Afdeling
- Produktion & Teknik
- Lokationer
- Aalborg
Konstruktionsingeniør
Vækstrejse – Dokumentation – Beregninger
Indlæser ansøgningsskema