Entrepriseleder, Kalundborg
Samarbejde – Mandskabsledelse - Vækstvirksomhed
Uggerly Installation A/S er en dynamisk nordjysk virksomhed stiftet i 1993, der med udspring i el har udviklet sig til også at omfatte VVS og svagstrøm. Virksomheden ledes af brødrene Henrik og Jens Uggerly, som også er ejere af virksomheden. Virksomheden beskæftiger i dag over 400 medarbejdere fordelt på følgende afdelinger; Aalborg, Aarhus, Odense, Esbjerg, Ringsted og Glostrup. Uggerly Installation har gennem flere år opbygget ekspertise i at udføre alle former for el- og VVS-installationer. Alt fra en sikring der skal skiftes, eller en vandhane der drypper, til komplette el- og vvs-installationer i store byggerier. Virksomheden indgår også i et tæt samarbejde med HusCompagniet, hvor Uggerly Installation står for el- og VVS-opgaverne i en stor del af Danmark.
Hos Uggerly Installation udgør godt håndværk, dygtige medarbejdere og gode relationer grundstenene i virksomheden. Der arbejdes således målrettet med at skabe gode og langvarige relationer til både kunder og medarbejdere, og gennem mange års erfaring i branchen og virksomhedens faglige ekspertise sikres effektive og gode løsninger samt tryghed for kunderne. Virksomheden har som vision at være den effektive forbindelse inden for el og VVS i Danmark, og der stræbes derfor efter altid at udføre kvalitetshåndværk og yde god service. Fokus er på at fejlforebygge frem for at fejlrette.
Til at stå i spidsen for byggepladsledelsen på nogle af virksomhedens el-entrepriser, søges der nu en
Entrepriseleder
Samarbejde – Mandskabsledelse - Vækstvirksomhed
Brænder du for at sikre kvalitet, og vil du have en ansvarsfuld rolle i en velkonsolideret vækstvirksomhed? Som entrepriseleder hos Uggerly Installation får du mulighed for at arbejde på en række spændende projekter, hvor din vigtigste opgave bliver at lede og aflevere mindre- og mellemstore el-entrepriser inden for de givne økonomiske og tidsmæssige rammer. Til at starte med får du ansvaret for el-entreprisen for det nye kontordomicil hos Novo Nordisk i Kalundborg. Du bliver desuden en del af et kompetent og veletableret arbejdsfællesskab, hvor den konstruktive sparring vægtes højt, og din hverdag vil bære præg af et stort ansvar, personlig og faglig udvikling samt en alsidig opgavepalette.
Med reference til virksomhedens tekniske direktør, står du for den daglige byggepladsledelse. Du varetager følgende arbejdsopgaver:
- Ledelse af mandskab på byggepladsen
- Udarbejde beregninger på opgaver
- Tids- og mandskabsplanlægning
- Føre tilsyn og kvalitetssikring
- Planlægning af nødvendige arbejdstegninger
- Materiale indkøb
- Værktøjsplanlægning
For at få succes i stillingen, er du uddannet elektriker og har dertil en overbygning som elinstallatør eller som maskinmester. Det er et krav, at du har minimum 2-3 års erfaring med at lede el-entrepriser, og dermed har haft ansvaret for at planlægge og sikre udførelsen på projekter. Du har dertil en god IT-forståelse, og du er vant til at bruge computeren som et naturligt arbejdsredskab. Det er hertil en fordel, hvis du har erfaring med Kalkia samt har erfaring med EBA.
Du bliver en del af et kompetent og motiveret team hos Uggerly Installation A/S på Sjælland. Det forventes at du er bosat i hensigtsmæssig køreafstand til Kalundborg.
Du arbejder systematisk, har overblik og kan holde mange bolde i luften ad gangen, hvilket gør, at du sikrer kvalitet i projektleverancerne. Du trives i en omskiftelig hverdag, hvor du har fokus på kvalitet og at nå deadlines. Samtidig trives du i en rolle med en bred berøringsflade og er god til at kommunikere, hvilket gør, at du sikrer en god dialog med medarbejdere, leverandører samt bygherrens repræsentanter. Du kan arbejde selvstændigt, men er samtidig en samarbejdsorienteret person, og det falder dig naturligt at være go-to person på byggepladsen.
Er du den nye entrepriseleder til Uggerly Installation i Kalundborg? Så skynd dig at uploade din ansøgning og CV. For yderligere information om stillingen kan henvendelse rettes til Konsulent hos Sensu A/S, Martin Tveit på +45 26 83 38 42.
Vi opfordrer dig til at søge snarest, da vi behandler ansøgningerne løbende.
- Afdeling
- Produktion & Teknik
- Rolle
- EL
- Lokationer
- Kalundborg
Entrepriseleder, Kalundborg
Samarbejde – Mandskabsledelse - Vækstvirksomhed
Indlæser ansøgningsskema