PTA Manager, Dellner Hydratech
Indflydelsesrig rolle i en vækstvirksomhed
Dellner Hydratech er en førende leverandør af high-end tilpassede hydrauliske cylindre til offshore-, og industrielle applikationer. Dellner Hydratech har produktions- og servicefaciliteter i Danmark, Indien, Kina og USA. Dermed kan Dellner Hydratech tilbyde fuld global service til alle sine kunder. I oktober 2021 blev Dellner Hydratech opkøbt af den svenske virksomhed Dellner Group, og i dag er Dellner Hydratech en ud af seks forretningsenheder i Dellner Group. Hver forretningsenhed er en stærk global spiller inden for deres respektive brancher.
Dellner Group er en hurtig og ekspansiv virksomhed, som gør det til en spændende mulighed for at være en del af opbygningen af en global forretnings- og virksomhedsgruppe. Koncernen består af 1100 medarbejdere globalt. Dellner Group vokser og i 2023 var omsætningen 200 millioner euro.
Til at stå i spidsen for driften og den videre udvikling af PTA-afdelingen, søges nu en teknisk stærk og udviklingsorienteret PTA Manager.
PTA-Manager
Indflydelsesrig rolle i en vækstvirksomhed
Ønsker du at blive en nøglespiller i en international og ambitiøs virksomhed, hvor din indsats vil være afgørende for at forme fremtiden for PTA-afdelingen? Som den nye PTA-Manager får du ansvar for at optimere produktionsprocesserne, sikre høj kvalitet og skabe en fejlfri drift. Hos Dellner Hydratech bliver du en del af en dynamisk vækstrejse, hvor du vil opleve et inspirerende arbejdsmiljø med fokus på gensidig respekt, stort engagement og en stærk entreprenørånd.
Du får en betydningsfuld rolle, hvor du, med reference til virksomhedens COO, får ansvaret for driften og den videre udvikling af PTA-afdelingen. Dette ansvar indebærer følgende:
- Du bliver ansvarlig for at identificere muligheder for effektivisering og implementering af forbedringer i produktionslinjen
- Udarbejdelse og evaluering af business cases med henblik på forbedring og videreudvikling af PTA-afdelingen.
- Koordinering med R&D omkring produktionsmodning samt sikring af effektiv overførsel fra prototype til produktion.
- Sammen med indkøb sørger du for at udvælge og evaluere leverandører.
- Du sikrer og opdaterer procesruter og procestider med henblik på at optimere effektivitet, kvalitet og sikkerhed i produktionen
- Du bliver ansvarlig for planlægning og gennemførsel af div. testkørsler
- Ansvarlig for (produktions-)datavedligeholdelse i AX (og senere Business Central 365)
- Medlem af subledergruppe som for nuværende består af Purchase Manager, Quality Manager, og Production Manager.
For at blive betragtet til stillingen er det essentielt, at du har en dybdegående forståelse for tekniske systemer, maskiner og produktionsmetoder. Du har solid erfaring med at analysere og optimere produktionsprocesser og har omfattende kendskab til maskinbearbejdning. Denne erfaring kan stamme fra en stilling som PTA-ingeniør, PTA-leder eller en tilsvarende rolle. Det er et krav, at du har en relevant teknisk uddannelse, f.eks. som ingeniør, maskinmester eller produktionsteknolog. Dine IT-kompetencer er stærke, og kendskab til ERP-systemer, herunder Business Central 365, vil være en fordel. Derudover behersker du både dansk og engelsk flydende, både skriftligt og mundtligt.
Du er en person med et nordjysk mindset, der værdsætter samarbejde og samtidig har stærke kommunikative evner. Du er tillidsvækkende og formår at opbygge gode relationer både internt og eksternt. Med et stort drive og en naturlig evne til at skabe fremdrift, er du fokuseret på udvikling og forbedring. Du har et stærkt gå-på-mod og tager udfordringer med oprejst pande. Samtidig besidder du en god forretningsforståelse, som gør dig i stand til at træffe beslutninger, der understøtter virksomhedens strategiske mål.
Er du den nye PTA-Manager til Dellner Hydratech i Vrå? Så opfordrer vi dig til at søge jobbet snarest. Vi opfordrer alle til at ansøge uanset køn, seksualitet, etnicitet, alder og religion. For yderligere information om stillingen kan henvendelse rettes til konsulent Steffen Berg Bendtsen på tlf. +45 27 84 21 84.
Vi gør opmærksom på, at vi ikke arbejder med ansøgningsfrister, da vi behandler ansøgningerne løbende.
- Afdeling
- Produktion & Teknik
- Rolle
- PTA Manager
- Lokationer
- Vrå
PTA Manager, Dellner Hydratech
Indflydelsesrig rolle i en vækstvirksomhed
Indlæser ansøgningsskema