CEO
Synlig ledelse - Vækst - Stort potentiale
CEO
Synlig ledelse - Vækst - Stort potentiale
Drømmer du om at stå i spidsen for en ambitiøs sikkerhedsvirksomhed, som konstant stræber efter at forbedre sig, og som er del af en af de førende koncerner indenfor sikring i Norden? Som den nye CEO bliver du en del af en virksomhed, hvor omdrejningspunktet er vækst, samarbejde og lokal forankring. Du får en unik mulighed for at lede den strategiske retning og sætte dit aftryk på de økonomiske resultater i en velkonsolideret virksomhed, som er markedsledende indenfor sikkerhedsløsninger. Du vil blive ansvarlig for en organisation med dygtige og loyale medarbejdere med høj anciennitet og en samarbejdsorienteret kultur.
Som den kommende CEO refererer du til Proseros Country Manager, som du ligeledes får et tæt samarbejde med i forhold til at drive den strategiske retning, udvikling og ledelse af Actas A/S. Du bliver en del af Prosero Danmarks netværk, hvor du samarbejder med en voksende gruppe af virksomheder. På nuværende tidspunkt har Prosero fem virksomheder med en samlet omsætning på 300 mio. kr. Du varetager bl.a. følgende ansvarsområder:
- Ledelse og drift af virksomheden med fokus på økonomisk udvikling, så vækst og indtjening balancerer
- Sikre eksekvering og drive virksomhedens mål i samarbejde med Country Manageren, herunder med ansvar for at sikre, at de fastlagte mål realiseres
- Ansvarlig for at opretholde og opbygge virksomhedens kunderelationer og dermed sikre vækstpotentialet
- Ansvarlig for budget, driftsregnskab og balance samt overordnet ansvarlig for rapportering til koncernen
- Praktisere en synlig ledelsesstil, herunder ansvarlig for at engagere sig i udviklingen og samarbejdet i ledergruppen samt afdelingslederne på de lokale kontorer
- Ansvarlig for aktivt at samarbejde med de øvrige virksomheder i Prosero, især de danske virksomheder, for dermed at fremme ikke kun Actas’ succes, men hele koncernens succes
For at komme i betragtning til stillingen, er det et krav, at du har erfaring fra en lignende stilling som CEO, CSO/CCO eller COO. Desuden er det en fordel med erfaring fra den tekniske branche, således, at du er i stand til at agere faglig sparringspartner på større sager. Det er en forudsætning, at du har sans for godt købmandskab, har en solid forretningsforståelse samt indsigt i regnskab og økonomiske mål. Du har solid erfaring med driftsledelse og, vigtigst af alt, anerkender du den store værdi i at opretholde en synlig ledelsesstil, der vægter frihed under ansvar. Du har erfaring med eksekvering på strategi, handlingsplaner og opretholder samt vedligeholder gode samarbejdsrelationer, både internt og eksternt. Har du erfaring med kvalitetssikring og certificeringer, indsigt CSR og det at arbejde med en kapitalfond, er det en fordel.
Du er bosat i hensigtsmæssig køreafstand til Aalborg.
Du er kendetegnet ved din arbejdsomhed, og villigheden til at gå en ekstra mil, hvilket inspirerer andre til at gøre det samme. Du har et kommercielt mindset og formår at skabe samt opretholde gode eksterne relationer til kunder og andre interessenter. Samtidig er du en samarbejdsorienteret, tilgængelig og tillidsfuld leder, som tager ansvar for og engagerer sig i at udvikle og motivere virksomhedens ledere og medarbejdere. Det er ligeledes essentielt, at du kan identificere dig med Actas A/S og Proseros virksomhedsfilosofi, der fokuserer på tillid og samarbejde, tilgængelighed og lokal forankring samt en løsningsorienteret og fleksibel tilgang. Som kulturbærer af disse værdier formår du at inspirere og motivere ledere og medarbejdere til at følge dit gode eksempel.
Er du den nye CEO til Actas A/S i Aalborg? Så skynd dig at uploade din ansøgning og CV. Vi opfordrer alle til at ansøge uanset køn, seksualitet, etnicitet, alder og religion. For yderligere information om stillingen kan henvendelse rettes til Sensu A/S, Sarah Grønning Jensen på +45 50 49 05 99 eller John Tveit på +45 20 77 43 33.
Vi opfordrer dig til at søge snarest, da vi behandler ansøgningerne løbende.
- Afdeling
- C-level
- Rolle
- CEO
- Lokationer
- Aalborg
CEO
Synlig ledelse - Vækst - Stort potentiale
Indlæser ansøgningsskema