El-installatør
Vækstvirksomhed – Ansvar – Indflydelse

Uggerly Installation A/S er en dynamisk nordjysk virksomhed stiftet i 1993, der med udspring i el har udviklet sig til også at omfatte VVS og svagstrøm. Virksomheden ledes af brødrene Henrik og Jens Uggerly, som også er ejere af virksomheden. Virksomheden beskæftiger i dag over 450 medarbejdere fordelt på følgende afdelinger; Aalborg, Aarhus, Odense, Esbjerg, Ringsted og Glostrup. Uggerly Installation har gennem flere år opbygget ekspertise i at udføre alle former for el- og VVS-installationer. Alt fra en sikring der skal skiftes, eller en vandhane der drypper, til komplette el- og vvs-installationer i store byggerier. Virksomheden indgår også i et tæt samarbejde med HusCompagniet, hvor Uggerly Installation står for el- og VVS-opgaverne i en stor del af Danmark.
Hos Uggerly Installation udgør godt håndværk, dygtige medarbejdere og gode relationer grundstenene i virksomheden. Der arbejdes således målrettet med at skabe gode og langvarige relationer til både kunder og medarbejdere, og gennem mange års erfaring i branchen og virksomhedens faglige ekspertise sikres effektive og gode løsninger samt tryghed for kunderne. Virksomheden har som vision at være den effektive forbindelse inden for el og VVS i Danmark, og der stræbes derfor efter altid at udføre kvalitetshåndværk og yde god service. Fokus er på at fejlforebygge frem for at fejlrette.
Grundet vækst søges nu en alsidig elinstallatør til afdelingen i Odense.
El-installatør
Vækstvirksomhed – Ansvar – Indflydelse
Motiveres du af ansvar og fleksibilitet, og kunne du tænke dig at sætte dit præg på arbejdsopgaverne i en dynamisk og velkonsolideret virksomhed? Så er det nu, du har chancen for at lande en spændende stilling som el-installatør hos Uggerly Installation i Odense. Her får du selvstændigt ansvar og stor indflydelse på egne arbejdsopgaver. Hos Uggerly Installation bliver du en del af et ambitiøst og professionelt team, kendt for sin gode sociale atmosfære, korte beslutningsveje og stærke faglige sparring.
Som den nye elinstallatør vil du få ansvaret for en række projekter indenfor typehuse, ladebokse, service og entrepriser. Rollen kan tilpasses til din profil og interesse, hvilket giver dig muligheden for fleksibilitet til at fokusere på områder, der matcher dine kompetencer, samtidig med at du bidrager til afdelingens vækst. Dine arbejdsopgaverne omfatter blandt andet;
- Du står for koordinering og planlægning af el-entrepriser samt elinstallationer i typehuse, herunder tæt samarbejde med byggeleder, bygherre, hovedentreprenør og kunder.
- Du yder rådgivning og tilbudsgivning på serviceopgaver, herunder tekniske løsninger som ladestandere og opfølgning på projekter.
- Du arbejder med IT-systemer til planlægning, dokumentation og kvalitetssikring samt koordinering af materialebestilling med grossister og leverandører.
- Du har fokus på arbejdsmiljø, sikkerhed og overholdelse af gældende regler, samt teknisk support til både kunder og kollegaer.
Vi søger en uddannet elinstallatør som gerne har erfaring fra en lignende stilling, formentlig hos en el-installatørforretning. Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med typehuse, ladebokse og entrepriser, men dette er ikke et krav. Du forstår at rådgive og vejlede kunder og er vandt til at levere ordentlig kvalitet til tiden. Du har en god IT-forståelse og har solide kompetencer med Microsoft Office-pakken.
På det personlige plan er du en struktureret og ansvarlig person, der trives med at arbejde selvstændigt og tage initiativ, når der opstår et behov. Du er kendt for din evne til at bevare overblikket og planlægge effektivt, hvilket gør, at du kan håndtere flere opgaver samtidigt uden at miste fokus på kvaliteten. Du er løsningsorienteret og nytænkende, og du sætter altid en ære i at levere arbejde af højeste standard. Din samarbejdsevne gør, at du trives i et team og formår at skabe stærke relationer, både internt og eksternt. Du arbejder målrettet og er altid klar til at tage ansvar for dine projekter.
Er du den nye el-installatør til Uggerly Installation i Odense? Så skynd dig at uploade din ansøgning og dit CV. For yderligere information om stillingen kan henvendelse rettes til konsulent Sensu A/S Martin Tveit på tlf.: + 45 26 83 38 42.
For yderligere information om Uggerly Installation se www.uggerly.dk
Vær opmærksom på at vi ikke arbejder med ansøgningsfrister, da ansøgningerne behandles løbende.

- Afdeling
- Produktion & Teknik
- Rolle
- EL
- Lokationer
- Odense

El-installatør
Vækstvirksomhed – Ansvar – Indflydelse
Indlæser ansøgningsskema