Direktør
Ledelse – Forretningsudvikling – Relationer
DMTonline ApS blev grundlagt i 1995 og har siden haft en imponerende vækstrejse. Med nyopført domicil på 1.700 m², moderne produktionsfaciliteter og et team på over 20 medarbejdere, er DMTonline gearet til fremtiden.
Virksomheden er specialiseret i rådgivning og salg af kabler, stik, kabelkonfektionering og antenner til bl.a. offshore, forsvaret, vindmøller, satellit, marinen, radiokommunikation, WLAN og teleindustrien. DMTonline er i dag en anerkendt leverandør inden for både digital og analog radiokommunikation – og ambitionen er klar; DMTonline vil være den foretrukne leverandør i branchen.
DMTonline blev sidste år solgt til kapitalfonden, CoreCapital, og virksomheden leder nu efter en forretningsorienteret og teknisk interesseret
Direktør
Ledelse – Forretningsudvikling – Relationer
Vil du stå i spidsen for en veldrevet og vækstklar virksomhed i den teknisk tunge industri? Motiveres du af at lede både drift og udvikling – og har du erfaring fra en mindre produktionsvirksomhed? Så er det dig, vi leder efter som ny direktør hos DMTonline i Sæby.
Som CEO hos DMTonline får du ansvaret for den daglige drift, videreudvikling af forretningen og det overordnede strategiske sigte. Du får reference til bestyrelsen og arbejder tæt sammen med både produktion, salg og administration. Du varetager derfor følgende arbejdsopgaver:
- Salgs- og kundepleje
- Opretholde og opbygge virksomhedens gode og langvarige kunderelationer og dermed sikre vækstpotentialet
- Deltage på kundebesøg, forhandlinger og simpel teknisk sparring
- Udvikle salgsstrategier og sikre en stærk markedsposition ved at udbrede kendskabet til DMTonlines løsninger produkter til potentielle nye kunder
- Bidrage til at systematisere salg og service
- Forretningsudvikling
- Identificere nye forretningsmuligheder og strategiske partnerskaber i samarbejde med virksomhedens ejere/bestyrelse
- Udvikle virksomhedens værditilbud og differentiere sig i markedet
- Sikre, at virksomheden arbejder mod at blive den foretrukne partner
- Bringe bestyrelsens kompetencer bedst muligt i spil i virksomhedens udvikling
- Drift og leveringssikkerhed
- Overvåge lager og sikre høj leveringssikkerhed på standardvarer
- Sikre kvalitetsprodukter og optimere interne processer
- Koordinere samarbejdet mellem salg, produktion og logistik
- Ledelse og medarbejderudvikling
- Sikre og udvikle organisationen, så den kan imødegå den forventede udvikling og vækst
- Sikre et godt arbejdsmiljø og en stærk virksomhedskultur, som vedkommende skal agere kulturbærer for gennem værdier som ordentlighed, proaktivitet arbejdsomhed
- Bistå rekruttering og fastholdelse af nøglemedarbejdere
- Økonomi og budgetstyring
- Sikre en sund økonomi og lønsom drift
- Budgettering, opfølgning på finansielle nøgletal og omkostningsstyring
- Udarbejde relevant rapportering til ejerne/bestyrelsen
- Identificere effektivitetsforbedringer og besparelsesmuligheder
For at få succes i rollen har du en relevant uddannelsesbaggrund. Du kan eksempelvis have en kommerciel uddannelse, men det afgørende er din erfaring fra en tilsvarende rolle hos en mindre virksomhed eller fra en rolle som f. eks salgsdirektør, salgschef, kommerciel product manager, chef for forretningsudvikling eller lignende fra en teknisk virksomhed – gerne fra en virksomhed, hvor der er produktion. Det anses dog som et krav, at du har erfaring med ledelse og forstår dig på tal og regnskab i det omfang, det forventes af en direktør.
Du behersker dansk og engelsk på højt niveau i skrift og i tale, ligesom du bor i hensigtsmæssig kørselsafstand til virksomhedens lokation i Sæby.
Du er en entreprenant og forretningsorienteret leder, der naturligt tager ansvar og sætter en retning for organisationen. Med et skarpt strategisk mindset og evnen til at omsætte ambitioner til konkrete resultater, tør du udfordre status quo og tænke nyt – uden at miste jordforbindelsen. Du har gennemslagskraft og pondus, men møder dine omgivelser med respekt, ordentlighed og en naturlig imødekommenhed, der skaber tillid. Du er dertil en dygtig kommunikator, som formår at skabe engagement og følgeskab i organisationen, og du trives i dialogen med både kunder, medarbejdere og samarbejdspartnere. Du ser muligheder, hvor andre ser begrænsninger, og du arbejder hands-on og målrettet for at skabe vækst og udvikling sammen med dit team.
Er du den nye direktør til DMTonline i Sæby? Så skynd dig at uploade din ansøgning og dit CV. Vi opfordrer alle til at ansøge uanset køn, alder, seksualitet, etnicitet og religion. For yderligere information om stillingen kan henvendelse rettes til direktør hos Sensu A/S, Thomas Bech på tlf.: +45 22 89 89 76.
For yderligere information om DMTonline se https://www.dmtonline.dk/
Vær opmærksom på at vi ikke arbejder med ansøgningsfrister, da ansøgningerne behandles løbende.
- Afdeling
- C-level
- Rolle
- CEO
- Lokationer
- Sæby

Direktør
Ledelse – Forretningsudvikling – Relationer
Indlæser ansøgningsskema