Projektleder/Entrepriseleder
Ledelse af nedbrydningsprojekter – Stort ansvar – Bæredygtige løsninger

Titan Nedbrydning A/S arbejder i hele Danmark med bæredygtig nedrivning og miljøsanering. Virksomheden har hovedkontor i Aalborg og en afdeling på Sjælland.
Titan Nedbrydning er medlem af DI Dansk Byggeri og har mange års erfaring med alle former for nedrivningsopgaver – primært i forbindelse med større renoveringer af almene boliger, institutioner og erhvervsbyggeri. Virksomhedens projekter på Sjælland, Fyn og i Jylland ledes af lokale projektledere og faste medarbejdere.
Virksomheden prioriterer langvarige og loyale samarbejder – både med kunder, samarbejdspartnere og medarbejdere. Det skaber tillid, stabilitet og høj kvalitet i virksomhedens arbejde. Der lægges stor vægt på kvalitet i alle faser – fra den første screening af bygningen til den ansvarlige bortskaffelse af affald.
Titan Nedbrydning er midt i en grøn omstilling, hvor vækst og bæredygtighed går hånd i hånd. I stedet for at behandle byggematerialer som affald, arbejder vi aktivt for at genbruge materialer som træ, vinduer og mursten. Derfor samarbejder man hos Titan Nedbrydning tæt med arkitekter, bygherrer og myndigheder om løsninger, der gavner både klimaet og lokalsamfundet.
Titan Nedbrydning har udviklet sig til at blive en vigtig samarbejdspartner på større renoveringsprojekter hvorfor virksomheden nu søger en
Projektleder/Entrepriseleder
Ledelse af nedbrydningsprojekter – Stort ansvar – Bæredygtige løsninger
Kunne du tænke dig at blive en del af en kvalitetsbevidst virksomhed med stærke grønne ambitioner og fokus på bæredygtig renovering og genanvendelse af byggematerialer? Så er du måske den nye projektleder/entrepriseleder, vi søger til Titan Nedbrydning. Som projektleder/entrepriseleder får du ansvaret for at lede flere nedbrydningsprojekter ad gangen – med fokus på at styre processerne sikkert fra planlægning til aflevering, altid med blik for kvalitet, samarbejde og bæredygtighed. Titan Nedbrydning er en udviklingsorienteret virksomhed med højt til loftet, hvor vi vægter samarbejde, en uformel tone og sociale aktiviteter højt. Du får rig mulighed for faglig og personlig udvikling – kun dine egne ambitioner sætter grænserne.
Som underleverandør for hoved- og fagentreprenører bidrager virksomheden til bæredygtige byggeprojekter gennem præcis og ansvarlig nedtagning og sortering, hvor målet er at optimere genbrug og minimere spild. Du bliver en central del af projektlederteamet og refererer til én af projektlederne på lokationen i Glostrup. Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være:
- Projektledelse af nedbrydningsprojekter
- Ressource- og tidsplanlægning – herunder allokering af mandskab og andre ressourcer
- Deltagelse i budgetplanlægning og styring af projektøkonomi
- Kundemøder med hovedentreprenører
- Sagsgennemgang og udarbejdelse af dokumentationsmateriale
- Udarbejdelse af ugeplaner og planlægning af arbejdstegninger
- Tilsyn på byggeprojekter
- Koordinering af processer og affaldssortering
- Vedligeholdelse af kunderelationer
For at få succes i jobbet har du en håndværksmæssig uddannelse kombineret med en bygningskonstruktøruddannelse, så du har en solid forståelse af arbejdet på en byggeplads. Du har gerne et par års erfaring med projektledelse eller entrepriseledelse – men der er også åbenhed over for kandidater med den rette uddannelsesbaggrund, som ønsker at udvikle sig i rollen. Du har erfaring fra byggebranchen, gode IT-kompetencer og kendskab til Office-pakken. Du behersker i øvrigt dansk og engelsk på et højt niveau i både skrift og tale. Du har derudover basale IT-kompetencer og har erfaring med brug af Office-pakken.
Du er formentlig bosat i Københavnsområdet i hensigtsmæssig afstand til Glostrup. Alternativt bor du i Aalborgområdet og ønsker at arbejde i Københavnsområdet 3 dage om ugen – her sørger Titan Nedbrydning for bolig.
Som person er du kendetegnet ved, at du altid har fingeren på pulsen, og du er god til at have mange bolde i luften på én gang. Du er god til at bevare overblikket og forstår vigtigheden af købmandskab, samtidig med at du har en god forretningsforståelse. Du agerer proaktivt og er altid på forkant, således processen på byggepladsen kan forløbe gnidningsfrit. Du er beslutningsdygtig og hands-on, hvorfor du udstråler en naturlig autoritet og gennemslagskraft, som du bringer i spil i dialogen med andre mennesker.
Er du den nye projekt-/entrepriseleder til Titan Nedbrydning? Så skynd dig at uploade dit CV og evt. ansøgning. Vi opfordrer alle til at ansøge uanset køn, seksualitet, etnicitet, alder og religion. For yderligere information om stillingen kan henvendelse rettes til direktør for Sensu A/S, Thomas Bech på tlf. +45 22 89 89 76.
Du kan læse mere om Titan Nedbrydning her: https://titan-nedbrydning.dk/
Vi opfordrer dig til at søge snarest, da vi behandlinger ansøgningerne løbende.
- Afdeling
- Produktion & Teknik
- Rolle
- BYG
- Lokationer
- Aalborg, København
