Sales Director
Internationalt salg – Bioaktive ingredienser – Forretningsopbygning

DAVA Foods er en innovativ og hurtigt voksende nordisk fødevarevirksomhed, der forarbejder, pakker og distribuerer æg, pasteuriserede æg, plantebaserede fødevarer og krydderier. Virksomhedens produkter findes på hylderne i supermarkeder og foodservice, kendt under vores velkendte brandnavn ’DAVA’ og det gule logo. Hos DAVA Foods arbejder man konstant på at udvikle og forfine sortimentet for at tilbyde sunde, sikre og innovative produkter.
DAVA Foods tager et helt nyt forretningsskridt med etableringen af DAVA Foods Bio Solutions, hvor man i strategisk partnerskab med Lihme Protein Solutions udvikler og udvinder bioaktive enzymer fra æggehvider. Dette markerer starten på en ny forretningsenhed med globalt potentiale inden for fødevare- og sundhedsindustrien.
Til at stå i spidsen for den nye og banebrydende forretningsenhed, søges der nu en
Sales Director
Internationalt salg – Bioaktive ingredienser – Forretningsopbygning
Har du et stærkt salgsdrive, erfaring med internationalt B2B-salg og har du lyst til at stå i spidsen for en ny forretningssatsning i en nordisk fødevarekoncern? Så er du måske den nye Sales Director, vi søger til DAVA Foods Bio Solutions. Du bliver den kommercielle frontfigur, der indledningsvist skal opbygge og drive salget af det bioaktive enzym lysozym og senere hen fremtidige højværdi-proteinfraktioner til fødevare- og sundhedsindustrien på både nationale og især globale markeder.
Du tiltræder en central stilling, hvor du med direkte reference til direktionen får ansvaret for at etablere og udvikle salget af en ny forretningsenhed. Rollen er uden personaleansvar, men med stor indflydelse og medfølgende ansvar for:
- Opbygge og drive salget af lysozym og fremtidige bioaktive ingredienser direkte til producenter og brugere i fødevare- og sundhedsindustrien
- Udvikle og implementere salgsstrategier, der sikrer markedsindtrængning og vækst på området
- Opbygge, vedligeholde og udvide relationer til nøglekunder og strategiske partnere
- Rådgive og evnen til at svare på faglige spørgsmål omkring funktionelle enzymer
- Identificere nye forretningsmuligheder, markedssegmenter og anvendelsesområder for lyzosym og andre funktionelle ingredienser
- Samarbejde tæt med produktions-, udviklings- og marketingteams for at sikre kundetilfredshed og succesfulde leverancer
- Overvåge markedstendenser, konkurrenceaktiviteter og reguleringskrav på området
For at få succes i rollen, har du en videregående uddannelse indenfor bioteknologi, fødevareteknologi, kemi, life science eller tilsvarende. Du har dokumenteret erfaring med salg af funktionelle enzymer eller højværdi bioaktive ingredienser på internationale markeder – gerne med erfaring i at opbygge nye markeder og introducere innovative produkter. Derudover besidder du basale IT-færdigheder og har erfaring med ERP-systemer, hvilket gør dig i stand til effektivt at håndtere og følge op på data. Du behersker i øvrigt dansk og engelsk på højt niveau på skrift og i tale.
Stillingen indebærer en del rejseaktivitet – forventeligt 50-100 dage om året – og du kan være bosiddende hvor som helst i Danmark, da størstedelen af arbejdet foregår ude ved kunderne.
Som person er du resultatorienteret, relationsskabende og er stærkt motiveret af at skabe vækst gennem nye forretningsmuligheder. Du trives i et dynamisk og omskifteligt miljø, hvor du tager ejerskab for dine opgaver og er både handlekraftig og proaktiv.
Hvorfor vælge DAVA Foods?
Du får en helt unik mulighed for at blive en nøgleperson i en helt ny forretningssatsning i en virksomhed i vækst. Som Sales Director får du ansvaret for at opbygge et internationalt salgsnetværk, positionere DAVA Foods Bio Solutions som en førende leverandør af naturlige, bioaktive ingredienser og du får muligheden for at præge både den strategiske og kommercielle udvikling.
Vigtige fordele inkluderer:
- En central rolle i opbygningen af en ny forretningsenhed med globalt vækstpotentiale.
- Mulighed for at forme salgsstrategierne og etablere en stærk kundeportefølje på globale markeder.
- Et attraktivt arbejdsfællesskab med fokus på innovation, bæredygtighed og cirkulær ressourceudnyttelse.
- Fleksible arbejdsvilkår og en rolle uden personaleansvar, hvor du kan have fuldt fokus på salg og forretningsudvikling.
Er du den nye Sales Director til DAVA Foods Bio Solutions? Så skynd dig at uploade din ansøgning og dit CV. Vi opfordrer alle til at ansøge uanset køn, alder, seksualitet, etnicitet eller religion. For yderligere information om stillingen bedes du kontakte direktør hos Sensu, Thomas Bech på tlf. +45 22 89 89 76.
Vi opfordrer dig til at ansøge så hurtigt som muligt, da vi løbende vil gennemgå ansøgninger.
Du kan se mere om DAVA Foods her: https://youtu.be/aD_miWPPAc8

- Afdeling
- Salg
- Rolle
- Salgschef
- Lokationer
- Hadsund
