ERP- & BI specialist
ERP-systemer – Implementering – Forretningsoptimering

DAVA Foods er en innovativ og hurtigt voksende nordisk fødevarevirksomhed, der forarbejder, pakker og distribuerer æg, pasteuriserede æg, plantebaserede fødevarer og krydderier. Virksomhedens produkter findes på hylderne i supermarkeder og foodservice, kendt under vores velkendte brandnavn ’DAVA’ og det gule logo. Hos DAVA Foods arbejder man konstant på at udvikle og forfine sortimentet for at tilbyde sunde, sikre og innovative produkter.
DAVA Foods står over for at udvikle og optimere deres ERP- og rapporteringsløsninger med særligt fokus på Microsoft Dynamics 365 Business Central og Power BI.
For at styrke IT- og økonomifunktionen og skabe fundamentet for fremtidens digitale udvikling og drift i DAVA Foods søger vi nu en engageret:
ERP- & BI specialist
ERP-systemer – Implementering – Forretningsoptimering
Brænder du for ERP og BI i en datadrevet forretning, trives du med struktur og processer og kan du lide at arbejde på tværs i en organisation med både forretning og system? Så er du måske den nye ERP- & BI specialist, vi søger. Du bliver den interne projektleder og nøglemedarbejder i en strategisk vigtig proces, hvor DAVA Foods står foran en koncernovergang fra Microsoft Navision til Business Central. Samtidig får du en central rolle i at udvikle deres Power BI-løsninger, der skal styrke IT- og økonomifunktionen i koncernen.
Du tiltræder en central stilling, hvor du med direkte reference til CFO Lars Hansen både får ansvaret for at sikre en succesfuld overgang fra Microsoft Navision til Business Central, samt styrke deres rapportering og dataanalyse. Rollen er uden personaleansvar, men med stor indflydelse og ansvar for at drive implementeringen, udvikle og optimere rapporteringsprocesser, samt sikre en effektiv forankring af de nye processer i hele organisationen
Dine primære opgaver og ansvarsområder vil være:
- Tilegne dig dyb viden om Dava Foods – hvorefter BC-implementeringen påbegyndes (forventeligt medio 2026)
- Tilegne dig og fastholde viden fra den nuværende CIO, der har ansvaret for Navision.
- Agere projektleder/arkitekt og bindeled mellem DAVA Foods og den eksterne implementeringspartner ved transitionen til Microsoft Business Central.
- Sikre at virksomhedens behov, processer og arbejdsgange bliver implementeret optimalt i løsningen.
- Repræsentere og koordinere interne ressourcer på tværs af afdelinger og landeenheder.
- Bidrage med indsigt og erfaring til at lede og optimere processer under implementeringen.
- Understøtte forankringen af Business Central i organisationen og sikre videnoverdragelse internt.
- Medvirke til drift, vedligeholdelse og videreudvikling af systemet efter implementeringen.
- Udvikle og automatisere Power BI-rapporter og dashboards til ledelse, drift, økonomi og myndighedsrapportering.
- Sikre valide, lettilgængelige data på tværs af virksomheden og bidrage til at opbygge en datadrevet kultur.
For at få succes i rollen har du en baggrund indenfor IT, projektledelse eller lignende. Du besidder en solid erfaring med ERP-systemer, gerne Navision og Business Central, samt erfaring med implementering, drift og optimering af ERP-løsninger. Du har stærke kompetencer i Power BI og du evner at navigere i spændingsfeltet mellem forretning og system. En stærk forretningsforståelse er derfor afgørende, ligesom evnen til at omsætte virksomhedens behov til konkrete løsninger. Du behersker i øvrigt dansk og engelsk på professionelt niveau, både i skrift og tale.
Stillingen indebærer rejseaktivitet i forbindelse med implementeringen i koncernens udenlandske afdelinger.
Som person er du udadvendt og er god til at skabe relationer med alle typer af mennesker gennem dine stærke kommunikative evner. Du er analytisk, struktureret og motiveres af at optimere processer og skabe værdi gennem data. Samtidig er du målrettet, motiveret og trives med at være hands-on og hjælpe bredt i organisationen.
Hvorfor vælge DAVA Foods?
Du får en spændende og udfordrende stilling med stor indflydelse i en dynamisk og vækstorienteret virksomhed. Du får gode muligheder for både faglig og personlig udvikling i en global koncern, og du bliver en del af en arbejdsplads med fokus på bæredygtighed og innovation. Kulturen er dynamisk med et stærkt kollegialt sammenhold og et højt tempo.
Er du den nye ERP-specialist til DAVA Foods? Så skynd dig at uploade din ansøgning og dit CV. Vi opfordrer alle til at ansøge uanset køn, alder, seksualitet, etnicitet eller religion. For yderligere information om stillingen bedes du kontakte direktør hos Sensu, Thomas Bech på tlf. +45 22 89 89 76.
Vi opfordrer dig til at ansøge så hurtigt som muligt, da vi løbende vil gennemgå ansøgninger.
Du kan se mere om DAVA Foods her: https://youtu.be/aD_miWPPAc8

- Afdeling
- IT & Teknologi
- Rolle
- IT-Projektleder
- Lokationer
- Hadsund
