Overmontør EL
Tag styringen på el-projekter hos en virksomhed i vækst

Uggerly Installation A/S er en dynamisk dansk virksomhed stiftet i 1993, der med udspring i el har udviklet sig til også at omfatte VVS og svagstrøm. Virksomheden ledes af brødrene Henrik og Jens Uggerly, som også er ejere af virksomheden. Virksomheden beskæftiger i dag over 450 medarbejdere fordelt på seks afdelinger – tre i Jylland, en på Fyn og to på Sjælland. De bærende værdier i virksomheden er effektivitet, kvalitet, godt håndværk og gode løsninger.
Til at styrke afdelingen for typehuse i Ringsted søger Uggerly Installation nu en dygtig
Overmontør EL
Tag styringen på el-projekter hos en virksomhed i vækst
Vil du have en rolle med stort ansvar, hvor du får mulighed for at præge processerne og gøre en reel forskel – både for kunder, kollegaer og virksomheden? Som overmontør hos Uggerly Installation får du ansvaret for el-projekter inden for typehuse og bliver en central del af en afdeling i udvikling, hvor du kommer til at sætte dit fingeraftryk på planlægning, koordinering og kvalitet i projekterne. Du får en spændende og afvekslende hverdag i en velkonsolideret virksomhed, hvor der hersker et godt og stærkt kollegialt fællesskab.
I stillingen som overmontør refererer du til afdelingschefen for Typehuse El, og du får din daglige gang på virksomhedens lokation i Ringsted. Dine ansvarsområder og arbejdsopgaver vil blandt andet indebære:
- Ansvarlig for planlægning og koordinering af elektrikere – herunder tilpasning ved ændringer i projekterne
- Ansvarlig for bestilling af materialer og for logistik i forbindelse med el-projekter
- Koordinering med byggeledere og sikre, at tidsplaner overholdes
- Support af kunderådgivere med tekniske spørgsmål
- Tilsynsføring og kvalitetssikring af udførte installationer
- Deltagelse i diverse serviceopgaver
For at lykkes i rollen er du uddannet elektriker og har dertil en overbygning som el-installatør eller maskinmester. Du kan komme fra en lignende stilling som overmontør, projektleder eller tilsvarende hos en installatørforretning eller entreprenørvirksomhed, hvor du har erhvervet dig erfaring – men der er også mulighed for, at du er nyuddannet med ambition om at udvikle dig i rollen. Derudover besidder du generelt gode IT-kompetencer, og det er en fordel, hvis du har kendskab til Kalkia og Bluebeam.
Du behersker dansk på højt niveau i både skrift og tale, og du er bosat i hensigtsmæssig kørselsafstand til virksomhedens lokation i Ringsted – max 45 min.
Du er kendetegnet ved dit drive og dit gode humør. Du er stærk i planlægning og bevarer overblikket – også når der er mange projekter i gang samtidig. Du er struktureret, ansvarsbevidst og proaktiv, og du trives i en hverdag i et dynamisk miljø med mange kontaktflader. Du er imødekommende og samarbejdsorienteret, og du har en positiv tilgang til både kollegaer og kunder.
Er du den nye overmontør
hos Uggerly Installation i Ringsted, så upload din ansøgning og dit CV. Vi opfordrer alle til at ansøge uanset køn, alder, seksualitet, etnicitet og religion. For yderligere information omkring stillingen kan henvendelse rettes til konsulent hos Sensu A/S, Martin Tveit på tlf.: +45 26 83 38 42.

- Afdeling
- Produktion & Teknik
- Rolle
- EL
- Lokationer
- Ringsted
