Afdelingsleder
Bliv drivkraften i en ambitiøs virksomhed i vækst

Nordjysk Lift er specialister i udlejning af alle former for materiel til byggeriet til såvel små som store kunder. Virksomheden blev grundlagt i 1998 og er i dag repræsenteret med 11 afdelinger og beskæftiger mere end 100 veluddannede medarbejdere, der alle besidder et stort branchekendskab. Dette sikrer kunden en seriøs og professionel samarbejdspartner i hele Danmark. Med et landsdækkende bookingsystem og egen vognpark kan Nordjysk Lift allerede ved første kontakt fastsætte leveringstidspunktet af det bestilte materiel. Virksomheden har stort fokus på god kvalitet og god service, og der tilbydes derfor forskellige ydelser for at imødekomme kundens behov bedst muligt.
Til at lede afdelingen i Hjørring og bidrage til virksomhedens fortsatte udvikling søges der nu en handlekraftig og salgsorienteret
Afdelingsleder
Bliv drivkraften i en ambitiøs virksomhed i vækst
Vil du stå i spidsen for en afdeling i en af landets førende udlejningsvirksomheder, hvor du får ansvar for både drift, ledelse og salg, så har nu netop mulighed for det som den nye afdelingsleder Nordjysk Lift i Hjørring. Du får en central rolle i en virksomhed med stærke værdier, høj faglighed og et solidt renommé i branchen, og du bliver ansvarlig for afdelingens daglige drift, for at skabe resultater gennem dit team og for at styrke salget gennem både egen indsats og udvikling af medarbejderne. Du får mulighed for at sætte dit tydelige aftryk på afdelingen, skabe stærke kunderelationer og bidrage aktivt til virksomhedens fortsatte vækst.
Som afdelingsleder hos Nordjysk Lift vil du blandt andet have følgende ansvarsområder og arbejdsopgaver:
- Ansvarlig for at gå forrest, optimere det generelle salg og hæve antallet af lejekontrakter, herunder opsøgende salg
- Personaleansvarlig for virksomhedens udlejningskonsulenter og vedligehold i Hjørring
- Drifte afdelingen i Hjørring i forbindelse med salg og udlejning
- Ansvarlig for at komme i mål med budget og generel økonomistyring
- Være med til at drive salget – særligt til håndværkere og entreprenørkunder
- Afvikle salgsmøder
- Salgstræne og motivere medarbejderne i afdelingen
- Ansvarlig for oplæring og træning af nye udlejningskonsulenter fra alle virksomhedens lokationer
For at få succes i rollen har du erfaring med salg til erhvervskunder og gerne med opsøgende salg. Du trives i en hverdag, hvor du kombinerer drift og ledelse med direkte kundekontakt, og du har en naturlig kommerciel forståelse. Det er en fordel, hvis du har erfaring med ledelse og drift af en afdeling – gerne inden for håndværker- eller entreprenørbranchen – men vigtigst er dit salgsdrive, dit engagement og din evne til at motivere andre.
Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, men du har flair for salg og et godt teknisk overblik – eventuelt via håndværksmæssig erfaring. Du har desuden generel IT-forståelse og kan navigere i ERP-systemer, gerne Business Central.
Som person er du proaktiv, vedholdende og konkurrenceorienteret. Du arbejder selvstændigt, har højt drive og trives med at tage ansvar. Du er udadvendt, serviceminded og formår at skabe stærke, tillidsfulde relationer – både internt og eksternt. Derudover går du forrest, motiverer og skaber følgeskab i teamet.
Er du den nye afdelingsleder hos Nordjysk Lift i Hjørring, så upload din ansøgning og dit CV.
Vi opfordrer alle til at ansøge uanset køn, alder, seksualitet, etnicitet og religion. For yderligere information omkring stillingen kan henvendelse rettes til Founder af Sensu A/S, John Tveit på tlf.: +45. For yderligere information om Nordjysk Lift se: https://www.nordjysklift.dk
Der gøres opmærksom på, at vi ikke arbejder med ansøgningsfrister, da ansøgningerne behandles løbende.

- Afdeling
- Salg
- Lokationer
- Hjørring
