Overmontør - Ladestandere
Bliv nøglespiller i en stærkt voksende el-afdeling for ladestandere

Uggerly Installation A/S er en dynamisk dansk virksomhed stiftet i 1993, der med udspring i el har udviklet sig til også at omfatte VVS og svagstrøm. Virksomheden ledes af brødrene Henrik og Jens Uggerly, som også er ejere af virksomheden. Virksomheden beskæftiger i dag over 450 medarbejdere fordelt på seks afdelinger – tre i Jylland, en på Fyn og to på Sjælland. De bærende værdier i virksomheden er effektivitet, kvalitet, godt håndværk og gode løsninger.
Til at styrke afdelingen for ladestandere i Ringsted søger Uggerly Installation nu en dygtig
Overmontør El
Bliv nøglespiller i en stærkt voksende el-afdeling for ladestandere
Vil du have en rolle med stort ansvar og stor indflydelse på den grønne omstilling? Som overmontør hos Uggerly Installation får du ansvaret for el-projekter inden for opsætning af ladestandere i et tæt samarbejde med både OK og Circle K. Her bliver du en nøgleperson i en afdeling, der oplever markant vækst, og hvor dit arbejde får direkte betydning for både kunder, kollegaer og forretningen. Du får en selvstændig og afvekslende hverdag i en veletableret virksomhed, hvor fællesskab og ordentlighed går hånd i hånd.
I stillingen som overmontør refererer du til afdelingslederen for el-ladeinstallationer, og du får din daglige base på virksomhedens lokation i Ringsted. Dine ansvarsområder og arbejdsopgaver vil blandt andet indebære:
- Sagsansvarlig for projekter inden for opsætning af ladestandere
- Bestilling af materialer på baggrund af beskrivelser fra OK eller Circle K
- Planlægning og koordinering af montører – inkl. fleksibel omdisponering ved ændringer eller udfordringer undervejs
- Tæt dialog og koordinering med kunder og øvrige samarbejdspartnere
- Sikre fremdrift og overholdelse af tidsplaner
- Support af kunderådgivere med tekniske spørgsmål
- Tilsynsføring og besigtigelse af montage
- Bidrag til forskellige serviceopgaver i afdelingen
For at få succes i rollen er du uddannet elektriker og har derudover en overbygning som el-installatør eller alternativ maskinmester med stærk interesse for det el-tekniske område. Du kan komme fra en lignende rolle som overmontør eller projektleder, men du kan også være nyuddannet el-installatør med praktisk elektrikererfaring og ambitioner om at udvikle dig i en koordinerende funktion. Derudover har du gode IT-kompetencer og er vant til at arbejde i Office-pakken.
Du behersker dansk på højt niveau i både skrift og tale, og du er bosat i fornuftig afstand af Ringsted – max 45 minutter fra lokationen.
Som person møder du andre med et positivt og imødekommende væsen, og du bidrager aktivt til et godt arbejdsmiljø. Du arbejder struktureret og har øje for detaljen, og du trives i en hverdag, hvor du har mange bolde i luften. Du er ansvarsbevidst, holder hovedet koldt i pressede situationer og tager naturligt initiativ, når noget skal løses. Du er samarbejdsorienteret, motiverende i din tilgang og drives af at skabe gode resultater for både kunder og kollegaer.
Er du den nye overmontør hos Uggerly Installation i Ringsted, så upload din ansøgning og dit CV. Vi opfordrer alle til at ansøge uanset køn, alder, seksualitet, etnicitet og religion. For yderligere information omkring stillingen kan henvendelse rettes til konsulent hos Sensu A/S, Martin Tveit på tlf.: +45 26 83 38 42.
For yderligere information om Uggerly Installation se: www.uggerly.dk
Vi gør opmærksom på, at vi ikke arbejder med ansøgningsfrister, da ansøgningerne behandles løbende.

- Afdeling
- Produktion & Teknik
- Rolle
- EL
- Lokationer
- Ringsted