Sælger
Teknisk salg – Rådgivning – Kundesamarbejde
Brade Lubricant & Solutions ApS er en mindre, men veldrevet virksomhed med et stærkt og loyalt kundegrundlag. Virksomheden er specialiseret i rådgivning, salg og vedligehold af fødevaregodkendte smøremidler til produktionsvirksomheder – og tilbyder mere end 85 NSF-registrerede produkter fra den anerkendte hollandske producent Matrix. Med solid teknisk viden og mange års erfaring hjælper Brade Lubricants kunderne med at sikre driftssikre, effektive og dokumenterbare smøreprocesser.
Brade Lubricant & Solutions er en del af Brade Group, der siden 2015 har leveret tekniske løsninger inden for el, mekanik, pneumatik, hydraulik og PLC-programmering. Koncernen består af fire datterselskaber og er kendt for sit stærke fokus på kundetilpassede løsninger, høj kvalitet og langvarige samarbejder. Brade Group oplever en stabil vækst, og ønsket er nu at udbygge positionen inden for smøremidler yderligere.
Brade Lubricant & Solutions står derfor midt i en spændende udviklingsfase og søger en teknisk interesseret og relationsstærk
Sælger
Teknisk salg – Rådgivning – Kundesamarbejde
Har du lyst til at spille en central rolle i udbygningen af et forretningsområde med stort potentiale? Trives du i feltarbejdet, hvor du både rådgiver kunder og udvikler nye relationer? Og motiveres du af at omsætte teknisk indsigt til konkrete løsninger og salg? Så er det dig, vi leder efter som Brade Lubricants nye sælger.
Som sælger hos Brade Lubricants får du ansvaret for at drive og videreudvikle salget af virksomhedens portefølje af fødevaregodkendte smøremidler. Du overtager en eksisterende kundeportefølje på omkring 50 kunder, heriblandt flere markante industrivirksomheder, og du bliver samtidig den drivende kraft i at opbygge nye relationer i markedet. Du refererer til en af medejerne af Brade Lubricants og får et tæt samspil med både ledelsen og den nuværende sælger, som står klar til at sikre en grundig overlevering. Dine opgaver omfatter bl.a.:
- Opsøge og udvikle nye kunder – særligt inden for fødevareproduktion og driftstunge industrielle miljøer.
- Opbygge og vedligeholde stærke relationer til både indkøb, drift og kvalitetssikring.
- Rådgive om valg og brug af fødevaregodkendte smøremidler ud fra kundens proces og behov.
- Udarbejde enkle guidelines og anbefalinger til kundens smøreprocesser.
- Sikre korrekt dokumentation og yde support i forbindelse med audits.
- Håndtere tekniske forespørgsler og fungere som specialist i produktporteføljen.
- Udarbejde tilbud og gennemføre salg fra dialog til aftale.
- Deltage i messer, udstillinger og kundearrangementer
For at blive en succes i rollen anses det som en fordel, hvis du har en faglig eller teknisk baggrund – f.eks. som smed, mekaniker, maskinarbejder eller lignende. Det forventes, at du derudover har erfaring inden for teknisk eller salg af lignende produkter til produktionsvirksomheder Erfaring med smøremidler er en fordel, men ikke et krav; vigtigst er din evne til at forstå kundernes produktion og omsætte viden til relevant rådgivning. Du har gode IT-kompetencer og taler og skriver både dansk og engelsk.
Du bor med fordel centralt i Jylland eller trekantsområdet og trives i en hverdag, hvor kundebesøg og relationer fylder det meste af arbejdsugen. Du arbejder selvstændigt og struktureret, kan prioritere din tid og er motiveret af at bygge noget op – både kommercielt og relationelt.
Som person er du en udadvendt huntertype, der skaber tillid gennem faglighed og nærvær. Du er nysgerrig, teknisk orienteret og god til at omsætte dialog til handling. Du arbejder målrettet og vedholdende, følger dine sager til dørs og evner at navigere i forskellige miljøer – lige fra værkstedsgulvet til mødelokalet. Du er diplomatisk, serviceminded og kvalitetsbevidst, og du trives i en rolle, hvor der både stilles krav til selvstændighed og samarbejde.
Er du den nye sælger til Brade Lubricant? Så skynd dig at uploade din ansøgning og dit CV. Vi opfordrer alle til at ansøge uanset køn, alder, seksualitet, etnicitet og religion. For yderligere information om stillingen kan henvendelse rettes til konsulent hos Sensu A/S, Martin Tveit på tlf.: +45 26 83 38 42.
For yderligere information om Brade Lubricant se https://brade-group.dk/
Vær opmærksom på at vi ikke arbejder med ansøgningsfrister, da ansøgningerne behandles løbende.

- Afdeling
- Salg
- Lokationer
- Trekantsområdet