Kommerciel Chef
Opsøgende salg – Sponsorater - Relationsudvikling

Skanderborg AGF Håndbold (SAH) er byens hold i Aarhus og Skanderborg. Vi er ejet af AGF og Skanderborg Håndbold, som spiller en naturlig stor del i vores dagligdag. Samtidig er vi forankret i hele Østjylland, hvor vi med akademiet SHEA og 33 samarbejdsklubber, og 295 virksomheder står på et godt fundament og har en stor berøringsflade i sporten, erhvervslivet og foreningslivet.
Hverdagene handler om at spille hinanden gode. Vi er drevet er at forandre og udvikle sport marketing og skabe værdi for vores partnere, spillere og unge mennesker i området, men også have et ambitiøst og sjovt miljø hvor udvikling, motivation og humor er vigtig.
Skanderborg AGF Håndbold står midt i en spændende udviklingsfase og søger en kommercielt drevet og netværksskabende
Kommerciel Chef
Opsøgende salg – Sponsorater - Relationsudvikling
Synes du, at det er sjovt at vinde? Har du kommerciel erfaring og indsigt i udvikling? Er du et salgstalent, som motiveres af et job, hvor dine kompetencer kan gøre en verden til forskel for Skanderborg AGF Håndbold (SAH) og de mange sponsorer? Så er du måske den nye kommercielle chef hos SAH. Her får du en central rolle i en dynamisk sportsorganisation med stærk lokal forankring, hvor vindermentalitet, fællesskab og humor gennemsyrer kulturen. Du får fleksibilitet i arbejdstiderne og arbejder, når dine kunder er klar til spil, så du selv kan lægge din strategi og skabe målbare resultater.
Som kommerciel chef får du ansvaret for at udvikle og udbygge virksomhedens kommercielle setup samt salget af sponsorater og partnerskaber i Østjylland. Du overtager en eksisterende portefølje af sponsorer og bliver samtidig drivkraften i at opsøge nye samarbejdsmuligheder. Dit fokus bliver med andre ord at skabe stærke og langvarige relationer, hvor du gennem tillid og engagement sikrer, at sponsorerne får maksimal værdi. Du refererer direkte til SAH’s administrerende direktør og får et tæt samarbejde med det kommercielle team, hvor din erfaring og dine resultater bliver værdsat og synlige. Dine opgaver omfatter bl.a.:
- Analysere markedet og udvælge nye virksomheder til samarbejde.
- Aktivt opsøgende salg, herunder kold canvas og netværksaktivering.
- Udbygge og vedligeholde eksisterende kundeportefølje.
- Aktivere og skabe værdi for eksisterende sponsorer.
- Drive virksomhedens forretningsnetværk.
- Deltage i salgsmøder og repræsentere SAH professionelt.
- Lead-generering gennem eget netværk og tæt samarbejde med ledelsen.
- Samarbejde med ekstern mødebooker og sælger.
For at få succes i rollen, forventes det at du har en stærk baggrund inden for opsøgende salg og er vant til at opbygge og vedligeholde relationer – erfaring med sponsoraftaler, partnerskaber og lignende B2B-salg anses som en fordel i rollen. Du arbejder målrettet og vedholdende, giver aldrig op, og motiveres af at vinde – både for dine kunder og for SAH. Du trives med at tage initiativ og opsøge nye kunder, og du kan samtidig bevare stærke relationer til eksisterende samarbejdspartnere.
Du behersker i øvrigt dansk på højt niveau og har grundlæggende engelskfærdigheder. Du bor dertil i hensigtsmæssig køreafstand fra lokationen i Aarhus.
Som person er du kendetegnet ved at være en proaktiv og resultatorienteret person, der trives i en branche præget af konkurrence og høje forventninger. Din ambition driver dig til konstant at skabe nye muligheder, og du motiveres af at se resultater. Du er forudseende, opsøgende og formår at etablere stærke relationer til både kunder og kolleger. Med din humor og positive tilgang bidrager du til en god stemning på kontoret, og du agerer altid med integritet og troværdighed.
Er du den nye kommercielle chef for Skanderborg AGF Håndbold? Så upload dit CV og ansøgning. Vi opfordrer alle til at ansøge uanset køn, seksualitet, etnicitet, alder eller religion. For yderligere information om stillingen bedes du kontakte Seniorkonsulent Svend Erik Birkelund på tlf. +45 51 29 43 33.
Se mere om Skaberborg AGF Håndbold på https://sa-h.dk/
Vær opmærksom på at vi ikke arbejder med ansøgningsfrister, da ansøgningerne behandles løbende.
- Afdeling
- Salg
- Lokationer
- Aarhus