Økonomichef
Ordreproducerende virksomhed – Efterkalkulation – Procesoptimering
Fjero er specialist inden for udvikling og produktion af standard og kundetilpassede hydrauliske cylindere af høj kvalitet til en række tunge og krævende industrier. Virksomheden har mange års erfaring med leverancer til f.eks. minedrift, vandkraft, tung mobiltransport, truckproducenter, vindmøller, olie og gas (offshore / onshore), marine og subsea. Fjeros største kundesegment har de seneste år været inden for marine, olie, gas samt vindindustrien, og Norge er virksomhedens største eksportmarked. Derudover har Fjero en række store danske kunder og leverer også til europæiske kunder i både Polen, Tyskland og Irland.
Virksomheden har rødder tilbage til 1935 og har sidenhen udviklet sig til i dag at være en velkonsolideret virksomhed bestående af 65 engagerede medarbejdere med stort teknisk know-how.
Til at stå i spidsen for virksomhedens økonomifunktion søges der du en forretningsorienteret og udviklingsstærk
Økonomichef
Ordreproducerende virksomhed – Efterkalkulation – Procesoptimering
Vil du indtage en central rolle i en ambitiøs og dynamisk vækstvirksomhed? Som økonomichef hos Fjero i Skive får du en bred og strategisk nøgleposition, hvor du både har ansvaret for den daglige drift af økonomifunktionen og samtidig spiller en væsentlig rolle i udviklingen af virksomhedens fremadrettede økonomiske retning, med særligt fokus på god produktionscontrolling og analyse af nøgletal. Du bliver en del af ledergruppen, og du får det ledelsesmæssige ansvar for to medarbejdere. Som kommende økonomichef bliver du en vigtig sparringspartner for både den resterende del af ledergruppen samt bestyrelsen, og du får en unik mulighed for at præge udviklingen i en moderne, ordreproducerende virksomhed med høje ambitioner og et stærkt fokus på data, digitalisering og effektive processer.
Med reference til virksomhedens CEO, får du bl.a. følgende ansvarsområder og opgaver:
Ledelsesansvarlig for virksomhedens økonomiafdeling bestående af to medarbejdere
Videreudvikling og opbygning af solide rapporteringsværktøjer til ledergruppen og bestyrelsen
Ansvarlig for udbygning og udarbejdelse af månedsrapportering, rullende budgetter samt likviditetsstyring
Ansvarlig for videreudvikling af virksomhedens IT-funktion og systemer med fokus på Business Central 365
Budgetansvarlig og økonomistyring – herunder måling og opfølgning på fremdrift samt sikre kontinuerlig fokus på efterkalkulationer
Overordnet IT- og HR-ansvarlig, hvor du bliver bindeled mellem virksomhedens IT-partner og organisationen
For at få succes i rollen har du en relevant videregående uddannelse inden for økonomi, og der er en fordel, hvis du har erfaring fra revisionsbranchen. Derudover har du erfaring fra en lignende stilling som økonomichef eller alternativt som regnskabschef fra en ordreproducerende virksomhed eller projektorganisation, hvor du har opnået solide kompetencer inden for bl.a. forretningsstrategi og eksekvering heraf, analyse og rapportering af nøgletal, komplekse projektregnskaber og efterkalkulationer.
Du behersker dansk og engelsk i skrift og tale, og du besidder solide IT-kompetencer. Det er et krav, at du har erfaring med ERP-systemer, gerne Business Central 365 eller Navision.
Som person er du er kendetegnet ved din stærke talforståelse samt din detaljeorientering. Du besidder et godt overblik uden at gå på kompromis med detaljerne. Du har en solid forretningsforståelse og trives i krydsfeltet mellem det operationelle og det taktiske niveau. Du er en udadvendt og imødekommende leder, og dine solide kommunikative evner gør, at du succesfuldt samarbejder med interessenter på tværs af organisation. Derudover besidder du et godt overblik, og du er udviklingsorienteret, innovativ og proaktiv, hvilket gør dig i stand til at træffe beslutninger og sikre eksekvering for derigennem bidrage til at videreudvikle forretningen.
Er du den økonomichef til Fjero i Skive? Så skynd dig at uploade din ansøgning og dit CV. For yderligere information om stillingen kan henvendelse rettes til Direktør af Sensu A/S, John Tveit på tlf.: + 45 20 77 43 33.
Der gøres opmærksom på, at vi ikke arbejder med ansøgningsfrister, da ansøgningerne behandles løbende.
- Afdeling
- Økonomi
- Rolle
- Økonomichef
- Lokationer
- Skive