Økonomimedarbejder
Regnskab – Løn – Forretningsforståelse

Vores kunde er en dynamisk ejerledet virksomhed i Aalborg-området indenfor bygge- og anlægsbranchen, der leverer skræddersyede løsninger til erhvervslivet. Med fokus på kvalitet, sikkerhed og pålidelighed har virksomheden opbygget et solidt ry blandt kunder og samarbejdspartnere. Hos dem er der korte beslutningsveje, en høj grad af ansvar og mulighed for at præge både arbejdsprocesser og udvikling.
Virksomheden vægter både faglig stolthed og en jordnær, praktisk tilgang, hvor alle bidrager til, at opgaverne bliver løst korrekt og effektivt. Som medarbejder får du mulighed for at sætte dit eget præg på processer, tage ansvar og være med til at videreudvikle både de administrative og økonomiske arbejdsgange.
For at styrke digitalisering, sikre korrekt og effektiv økonomistyring samt understøtte virksomhedens daglige administrative processer, søges der nu en
Økonomimedarbejder
Regnskab – Løn – Forretningsforståelse
Er du den strukturerede og proaktive person, der kan holde styr på både tal, løn og administrative opgaver – og samtidig trives med at gøre en forskel i en dynamisk virksomhed? Som økonomimedarbejder hos vores kunde får du medansvaret for den daglige økonomi og administration samt digitaliseringsprocesser. Du sikrer, at alt kører korrekt og rettidigt, samtidig med at du holder styr på leverandørkontrakter, dokumenter vedrørende HR og uddannelse samt koordineringsopgaver. Du bliver en vigtig støtte for ledelsen og får mulighed for at udvikle og optimere arbejdsprocesser, så det administrative kører både hurtigt og effektivt. Dine arbejdsopgaver vil blandt andet omfatte:
· Finans- debitor- og kreditorbogholderi
· Bidrage til digitaliseringsprocesser
· Deltage i faktureringer
· Afstemninger af bankkonti, kreditter m.v.
· Daglig lønbehandling til afregning hver 14. dag
· Indberetning og afstemning af feriepenge, barsel, pension og øvrige lovpligtige ordninger
· Administrative opgaver som kontrakthåndtering, dokumentstyring og koordinering
· Anmeldelse af arbejdsskader og håndtering af disse i samarbejde mede ledelsen
· Håndtering af indkøb og forsikringer
· Varetage virksomhedens tilstedeværelse på sociale medier, hvis lysten og evner er der
Du kommer til at arbejde tæt sammen med kollegaer på kontoret og medarbejdere i marken og får mulighed for faglig sparring med andre relevante fagpersoner i koncernen og indenfor dit fagområde. Det er en alsidig rolle, hvor ingen dage er ens, og hvor din indsats gør en direkte forskel.
Vi ser gerne, at du har en kontoruddannelse inden for regnskab eller anden relevant økonomisk baggrund, og at du har erfaring med bogholderi, lønadministration og -behandling samt øvrige administrative opgaver. Det er en fordel, hvis du har erfaring med 14-dages løn, kreditor- og debitorstyring samt E-conomic eller tilsvarende systemer. Kendskab til planlægningssystemer, som f. eks Mobilplan, og stærke Excel-kompetencer vil også være et plus. Erfaring fra entreprenør- eller produktionsvirksomheder og/eller ejerledede virksomheder ses også som en væsentlig fordel.
Du behersker dansk på højt niveau i skrift og tale, kan med fordel også begå dig på engelsk, og er bosiddende inden for rimelig afstand til arbejdsstedet i Aalborgområdet.
Vi leder efter dig, der er struktureret, detaljeorienteret og engageret, men som også kan tage initiativ og arbejde selvstændigt. Du er som person proaktiv, ansvarsbevidst og samarbejdsorienteret, og du har flair for IT. Du trives med at skabe overblik, sikre at tingene bliver gjort til tiden og samtidig bidrage til udvikling og forbedring af processer. Din forretningsforståelse og evne til at se helheden gør dig til en værdifuld sparringspartner i det daglige arbejde.
Er du klar til at tage styringen over bogholderiet og administrationen i denne spændende rolle? Så skynd dig at uploade din ansøgning og dit CV. Vi opfordrer alle til at ansøge uanset køn, alder, seksualitet, etnicitet og religion. For yderligere information om stillingen kan henvendelse rettes til seniorkonsulent hos Sensu A/S, Ulrik Gavlshøj Petersen på tlf.: + 45 81 45 50 50.
Vi opfordrer dig til at søge snarest, da vi behandler ansøgningerne løbende.

- Afdeling
- Økonomi
- Rolle
- Økonomiassistent
- Lokationer
- Aalborg