Area Sales Manager
Vedholdende – Relationsskabende – Forretningsorienteret
PSC A/S har siden 1968 specialiseret sig i akryl og avancerede displayruder (dækglas/filtre) til elektronikindustrien. Virksomheden er i dag en førende leverandør af kundetilpassede display- og sensorruder til krævende nichemarkeder som bl.a. industri, automotive, marine og luftfart. PSC A/S samarbejder med internationale elektronikproducenter, hvor kravene til kvalitet og funktionalitet er høje. PSC A/S løser udfordringer for kunden med sine produkter og tilbyder løsninger, der hjælper dem i mål, både med produkt og vejledning. Virksomheden er ISO 9001-certificeret og overholder RoHS og REACH. Med en integreret tilgang fra design til produktion leverer PSC specialiserede løsninger baseret på stærk optisk og teknisk ekspertise.
Til at styrke den fortsatte vækst og udvikling i salgsorganisationen søger PSC A/S i Brønderslev nu en vedholdende og resultatorienteret
Area Sales Manager
Vedholdende – Relationsskabende – Forretningsorienteret
Er du ambitiøs og kan du tage ansvaret for at udvikle og drive salget på en række internationale markeder i en teknisk orienteret virksomhed? Som Area Sales Manager hos PSC A/S i Brønderslev får du en central rolle med ansvar for opsøgende salg, udvikling af kunderelationer og eksekvering af langsigtede salgsprocesser på tværs af markeder. Samtidigt får du mulighed for at opbygge din egen stilling og karriere i en virksomhed på en vækstrejse, hvor dine resultater bliver tydelige og målbare.
Med reference direkte til administrerende direktør vil du blandt andet have følgende ansvarsområder og arbejdsopgaver:
• Identificere og opsøge nye kunder med særligt fokus på vækstmarkeder i Skandinavien, Baltikum, Polen, Holland og Frankrig
• Arbejde vedholdende med leads over længere tid og sikre kontinuerlig fremdrift i salgsdialoger
• Etablere, udvikle og fastholde stærke relationer til nøglekunder, strategiske partnere og distributører
• Etablere kontakt til beslutningstagere i teknisk komplekse organisationer og opbygge tillid over tid
• Udarbejde tilbud i samarbejde med salgsteamet samt sikre systematisk opfølgning på salgsaktiviteter
• Samarbejde tæt med interne funktioner som produktion, logistik og supply chain
• Gennemføre markeds-, segment- og konkurrentanalyser for at identificere nye forretningsmuligheder
• Arbejde struktureret med forecast og bidrage til strategisk prioritering af kundeporteføljen
• Drive salgsprocessen fra første dialog til ordreindgåelse gennem vedholdende og struktureret indsats
• Arbejde efter udvalgte KPI’er, som løbende følges op og danner grundlag for en bonusordning.
For at få succes i rollen har du et unikt drive og solid erfaring med B2B-salg. Du har et udpræget salgsgen og forretningsforståelse. Din uddannelsesbaggrund er ikke afgørende, men du har dokumenterede resultater fra en opsøgende salgsrolle, hvor du har arbejdet med længere og komplekse salgsprocesser. Du arbejder struktureret med pipeline, segmentering og kundeprioritering, og du formår at skabe og udvikle relationer fra bunden.
Som person er du vedholdende og motiveres af at skabe nye muligheder og åbne døre, hvor der ikke tidligere har været samarbejde. Du arbejder selvstændigt og trives med frihed under ansvar, samtidig med at du er en stærk kommunikator, der formår at begå sig på tværs af organisationer og kulturer. Du er nysgerrig, analytisk og har en naturlig interesse for at forstå kundernes behov, også i teknisk komplekse sammenhænge. Samtidigt er du ambitiøs og resultatorienteret på virksomhedens og egne vegne.
Du behersker dansk og engelsk på højt niveau i skrift og tale, og du er bosat i hensigtsmæssig kørselsafstand til virksomhedens lokation i Brønderslev – max 45 min. Stillingen indebærer 75 årlige rejsedage.
Er du den nye Area Sales Manager hos PSC A/S i Brønderslev, så upload din ansøgning og dit CV. Vi opfordrer alle til at ansøge uanset køn, alder, seksualitet, etnicitet og religion. For yderligere information om stillingen kan henvendelse rettes til konsulent fra Sensu Ulrik Gavlshøj Petersen på tlf.: +45 81 45 50 50.
For yderligere information om PSC se: https://plasticservicecompany.com/
Vi gør opmærksom på, at vi ikke arbejder med ansøgningsfrister, da ansøgningerne behandles løbende.
- Afdeling
- Produktion & Teknik
- Lokationer
- Brønderslev