Senior Product Manager, Mission Software
Produktstrategi – Software platform – Højteknologiske dronesystemer
Sky-Watch A/S er en førende dansk dronevirksomhed, der siden 2009 har specialiseret sig i udvikling, produktion og servicering af højteknologiske mini UAS til Defence – både nationalt og internationalt. Med mere end 140+ engagerede medarbejdere og en markant international vækstrejse i gang står virksomheden i dag som en af de mest innovative aktører inden for taktiske mini UAV-systemer. Hos Sky-Watch udvikles robuste, pålidelige og avancerede dronesystemer til krævende miljøer og kritiske situationer, hvor forudsigelighed, mekanisk holdbarhed og brugersikkerhed er altafgørende.
Til at varetage den fremadrettede udvikling og kommercialisering af virksomhedens Mission Software-produktlinje søges der nu en erfaren og ambitiøs
Senior Product Manager, Mission Software
Produktstrategi – Software platform – Højteknologiske dronesystemer
Vil du have en unik mulighed for at sætte dit aftryk på produktstrategien i en førende dronevirksomhed i kraftig vækst? Som Senior Product Manager tiltræder du en central og strategisk rolle, hvor du får ansvaret for opbygningen og den profitable udvikling af Mission Software som en selvstændig og forretningskritisk produktlinje. Mission Software udgør rygraden i Sky-Watchs samlede produktportefølje og bestående af; slutbrugerapplikationer til operators med tredjepartsintegrationer, samt en onboard UAV-platform med edge-AI application layer. I rollen bliver du ansvarlig for at udvikle og eksekvere på den langsigtede produktstrategi og roadmap, hvor fokus er på en skalérbar og softwaredefineret platform.
Du får en nøglerolle i en dynamisk organisation i den hastigt voksende forsvarsindustri, hvor der er korte beslutningsveje, stor indflydelse og mulighed for at arbejde tæt sammen med både udvikling, ledelse og eksterne partnere.
Med reference til virksomhedens Director of Product Management vil du bl.a. have følgende ansvarsområder og arbejdsopgaver:
Product Strategy & Portfolio Leadership
Ansvarlig for at udvikle og eksekvere produktstrategi samt roadmap for Mission Software stack.
Sikre balance mellem kundeleverancer og de langsigtede kommercielle prioriteter.
Mission Software Stack & Technical Platform
Eje og videreudvikle Mission Software platformen, herunder især UAV-platformslag og edge-AI capabilities
Sikre at Mission Software Stack bliver productized og gjort skalérbar.
Partner & Ecosystem Leadership
Drive samarbejde med eksterne partnere og opbygningen af et stærkt økosystem.
Roadmap Execution & Cross-functional Governance
Udarbejd beslutningsgrundlag, prioriteringsforslag og resourcebehov til governance forum
Samarbejde tæt med Engineering om kravspecifikationer, prioritering og eksekvering
Være teknisk og kommerciel support for bid and proposal aktiviteter
Customer Insight, Mission Understanding & Market Monitoring
Indsaml og strukturér feedback og input fra operatører, kunder, og Mission Support team.
Overvåg trends inden for edge computing, autonomi, AI‑platforme og relevante forsvarsteknologier.
Standards, Compliance & Security
Sikre at platformen er sikker og compliant i henhold til relevante standarder og krav, e.g. NATO.
For at få succes i rollen har du en relevant teknisk uddannelsesbaggrund f.eks. som ingeniør inden for software, computer science eller lignende. Derudover har du solid erfaring fra Product Management, produktstrategi eller system engineering med fokus på udvikling og kommercialisering af softwareprodukter – gerne inden for forsvarsindustrien. Du har erfaring med at eje et software produkt og drive en langsigtet produktvision via et struktureret roadmap, hvor du balancerer kundebehov og skalerbarhed. Samtidig har du arbejdet med stakeholder management i komplekse miljøer og samarbejde med eksterne partnere.
Du behersker dansk og engelsk på højt niveau i både skrift og tale, og du er bosat i hensigtsmæssig kørselsafstand til virksomhedens lokation i Støvring. Du skal forvente ca. 30-40 rejsedage årligt.
Som person er du strategisk og kommercielt orienteret med stærke kommunikative evner og evnen til at formidle komplekse tekniske problemstillinger. Du arbejder struktureret og analytisk, men også pragmatisk og eksekveringsorienteret, og du trives i et dynamisk miljø med mange interessenter.
Du er ambitiøs, nysgerrig og har en naturlig “can-do” attitude. Samtidig er du en samarbejdsorienteret teamplayer, der motiveres af at skabe resultater i en organisation i vækst.
Er du den nye Senior Product Manager, Mission Software til Sky-Watch i Støvring? Så upload din ansøgning og dit CV. Vi opfordrer alle til at ansøge uanset køn, alder, seksualitet, etnicitet og religion. For yderligere information om stillingen kan henvendelse rettes til konsulent fra Sensu A/S, Martin Tveit på tlf.: +45 26 83 38 42.
For yderligere information om Sky-Watch se www.sky-watch.com
Vær opmærksom på, at vi ikke arbejder med ansøgningsfrister, da ansøgninger behandles løbende.
- Afdeling
- Produktion & Teknik
- Rolle
- Product Manager
- Lokationer
- Støvring