Commercial Coordinator
Salgsunderstøttelse – Data & systemer – E-commerce

DAVA Foods er en innovativ og hurtigt voksende nordisk fødevarevirksomhed, der forarbejder, pakker og distribuerer æg, pasteuriserede æg, plantebaserede fødevarer, krydderier, bageingredienser, frø, kerner, bælgfrugter, koldpresset olie, oliespray, mayonnaiser samt serierne ”NO” og ”WhitePro”. Virksomhedens produkter findes på hylderne i supermarkeder og foodservice, kendt under vores velkendte brandnavn ’DAVA’ og det gule logo. Hos DAVA Foods arbejder man konstant på at udvikle og forfine sortimentet, herunder kolonial-sortimentet, for at tilbyde sunde, sikre og innovative produkter.
DAVA Foods har en bred kommerciel forretning med kunder og aktiviteter på tværs af retail, foodservice og digitale salgskanaler. I takt med udviklingen af forretningen er der et stigende behov for struktur, koordinering og høj kvalitet i de data og processer, der understøtter salgsorganisationen. For at styrke det kommercielle team søges derfor en engageret og serviceminded
Commercial Coordinator
Salgsunderstøttelse – Data & systemer – E-commerce
Trives du med struktur, koordinering og mange forskellige opgaver, og kan du lide at arbejde i krydsfeltet mellem salg, data, systemer og digitale salgskanaler? Så er du måske DAVA Foods’ nye Commercial Coordinator. Du bliver en vigtig del af det kommercielle team og får en central rolle i den daglige understøttelse af aktiviteter på tværs af retail, foodservice og e-commerce. Rollen kombinerer klassiske salgskoordinatoropgaver med ansvar for datakvalitet, kundeportaler og understøttelse af virksomhedens digitale salgskanaler.
Du tiltræder en alsidig og nyoprettet stilling, hvor du med direkte reference til virksomhedens Kommercielle Direktør, Simon Rud, får en vigtig rolle i den daglige understøttelse af den kommercielle organisation. Indledningsvis vil dit fokus være på at opnå en solid forståelse for forretningen, kunderne, systemerne og de interne arbejdsgange. Herefter får du selvstændigt ansvar for en bred vifte af koordinerende og administrative opgaver og bliver et vigtigt bindeled mellem salg, data, systemer og e-commerce. Du får en bred kontaktflade og mulighed for at bidrage dér, hvor behovet opstår i den kommercielle organisation.
Dine primære opgaver og ansvarsområder vil være:
Understøtte salgsafdelingen i den daglige drift og bidrage til en effektiv håndtering af de kommercielle aktiviteter.
Koordinere kundeaftaler, kampagner og lanceringer administrativt samt følge op på aftaler, aktiviteter og interne deadlines.
Vedligeholde og kvalitetssikre kunde-, produkt- og prisdata i Microsoft Dynamics NAV/Business Central.
Oprette varer i GS1 og bidrage til vedligeholdelse og kvalitetssikring af master data.
Sikre høj datakvalitet på tværs af systemer, kundeportaler og øvrige platforme.
Understøtte DAVA Foods’ aktiviteter på Amazon og øvrige e-commerce-platforme, herunder vedligeholdelse af produktdata, billeder og salgsmateriale.
Samarbejde med marketing omkring digital synlighed og bidrage til onboarding af nye digitale salgskanaler og markedspladser.
Opdatere kundeportaler med relevant produkt- og sortimentsinformation samt sikre korrekt dokumentation og kundekommunikation.
Koordinere interne processer på tværs af salg, marketing og master data og bidrage til struktur og fremdrift i de kommercielle aktiviteter.
For at få succes i rollen har du erfaring fra en koordinerende kommerciel funktion og kan eksempelvis have arbejdet som salgskoordinator, kategorikoordinator, indkøbskoordinator eller lignende. Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, men du har formentlig en kommerciel uddannelse. Du har erfaring fra fødevarebranchen og/eller FMCG og har herigennem opnået en god forståelse for de kommercielle processer og arbejdsgange, der kendetegner branchen.
Du behersker i øvrigt dansk og engelsk på professionelt niveau, både i skrift og tale.
Som person er du struktureret, systematisk og detaljeorienteret og formår at bevare overblikket, også når du har mange forskellige opgaver i gang på samme tid. Du arbejder selvstændigt, tager naturligt ejerskab for dine opgaver og følger dem til dørs. Samtidig er du proaktiv, serviceminded og løsningsorienteret og motiveres af at skabe struktur og fremdrift samt understøtte kollegerne omkring dig. Du er relationsskabende, udadvendt og tillidsvækkende og har gode samarbejdsevner på tværs af organisationen. Du er hands-on og motiveres af en bred rolle, hvor opgaverne varierer, og hvor du bidrager dér, hvor der er behov. Samtidig er du tydelig og robust og har mod til at tage de svære dialoger, når det er nødvendigt.
Hvorfor vælge DAVA Foods?
Du tilbydes en spændende og udfordrende stilling i en virksomhed, der er i vækst, hvor du får mulighed for udvikle dig både fagligt og personligt. Vigtige fordele inkluderer:
En bred rolle med stor variation i opgaverne og berøringsflade på tværs af den kommercielle organisation.
Mulighed for at arbejde i krydsfeltet mellem salg, data, systemer og digitale salgskanaler.
Stort selvstændigt ansvar og mulighed for at skabe struktur og forbedre arbejdsgange og processer.
Tæt samarbejde med det kommercielle team og indsigt i flere dele af forretningen – fra retail og foodservice til e-commerce.
Mulighed for at opbygge og udvikle kompetencer inden for e-commerce og digitale salgskanaler.
Gode muligheder for faglig og personlig udvikling i en international koncern.
Et professionelt, uformelt og værdibaseret arbejdsmiljø
Attraktiv løn- og ansættelsespakke, der matcher ansvar og kompetencer
Fleksible arbejdsvilkår og et stærkt fokus på bæredygtighed og innovation
Er du klar til at tage udfordringen op? Hvis du ser dig selv som Commercial Coordinator hos DAVA Foods, ser vi frem til at høre fra dig - upload dit CV nu. Vi opfordrer alle til at ansøge uanset køn, seksualitet, etnicitet, alder eller religion. For yderligere information om stillingen bedes du kontakte direktør hos Sensu, Thomas Bech på tlf. +45 22 89 89 76.
Du kan se mere om DAVA Foods her: https://youtu.be/aD_miWPPAc8
Vi opfordrer dig til at ansøge så hurtigt som muligt, da vi løbende vil gennemgå ansøgninger.

- Afdeling
- Salg
- Lokation
- Hadsund