Searchkonsulent (Barselsvikar)
Rekruttering – Forretningsforståelse – Samarbejde

Hos Sensu A/S arbejder vi med det, vi er bedst til – vi arbejder med mennesker og virksomheder. Derfor er indsigt nøgleordet hos Sensu – indsigt i mennesker og indsigt i virksomheder. Vi rådgiver med hjerte, hjerne, humor og passion, og vi går længere og dybere for at skabe værdi. Vi udvikler, forandrer og udfylder huller, og vi får medarbejdere, teams og ledere til at spille sammen. Vi fører de rigtige mennesker sammen og bringer mennesker fra, hvor de er, til hvor de gerne vil hen. Sensu er et dynamisk, inspirerende og forretningsorienteret konsulenthus, hvor både medarbejder, leder og virksomhed er i trygge og kompetente hænder.
Til at understøtte driften og væksten i vores dygtige search-team, mens en af vores kolleger skifter LinkedIn Recruiter ud med barnevogn og kaster sig over onboarding af familiens nyeste (og mindste) medlem, søger vi nu en barselsvikar som
Searchkonsulent
Rekruttering – Forretningsforståelse – Samarbejde
Har du lyst til at arbejde med rekruttering og få indblik i en masse spændende virksomheder? Så har vi måske jobbet til dig! Som searchkonsulent hos Sensu bliver du en del af et engageret og hjælpsomt team, hvor vi løfter i flok, sparrer med hinanden og har det sjovt undervejs. Du får en alsidig hverdag med masser af kontakt til både kandidater, kunder og kolleger, og du kommer til at arbejde med rekrutteringsprocesser på tværs af brancher og stillingsniveauer.
Du får en alsidig hverdag med spændende og varierende opgaver inden for Search & Selection, hvor du kommer tæt på både kandidater, kunder og deres forretning. Du bliver en del af vores search-team, hvor du refererer til Head of Search og arbejder tæt sammen med vores øvrige konsulenter. Dine opgaver vil blandt andet omfatte:
Identificering og kontakt til relevante kandidater på tværs af brancher og stillingsniveauer
Udarbejdelse af job- og kravprofiler samt stillingsannoncer til både danske og internationale stillinger
Løbende kandidatdialog og sikring af en god kandidatoplevelse gennem hele processen
Deltagelse i arbejdsanalyser hos vores kunder
Håndtering af annonceringsprocesser og indhentning af referencer
I takt med at du bliver fortrolig med rollen, vil dine opgaver og dit ansvar naturligt udvikle sig.
Der er mange veje ind i jobbet, og du kan derfor komme med forskellige baggrunde og erfaringer. Du har en relevant kandidatuddannelse og er først og fremmest nysgerrig på ekstern rekruttering og har mod på at jonglere flere og komplekse rekrutteringsprocesser på samme tid. Måske har du allerede erfaring med rekruttering eller Search & Selection fra et konsulenthus eller en intern HR-funktion, men det er ikke et krav. Det samme gælder erfaring med LinkedIn Recruiter og HR-systemer som HR-manager, Teamtailor eller lignende.
Vi lægger desuden vægt på, at du har en god forretningsforståelse og lyst til at sætte dig ind i vores kunders forretning og udfordringer. Du har en god IT-forståelse, er fortrolig med Microsoft Office og kan begå dig på både dansk og engelsk i skrift og tale.
Som person er du nysgerrig, struktureret og god til at skabe relationer. Du kan lide at fordybe dig i dine opgaver og går op i at levere et godt stykke arbejde. Samtidig trives du med en hverdag, hvor der sker meget, og hvor du nogle gange skal holde styr på flere bolde i luften. Du tager ansvar, følger dine opgaver til dørs og er ikke bange for at spørge om hjælp eller byde ind, når en kollega har brug for en hånd. Du møder andre mennesker med et smil, har en positiv tilgang til tingene og sætter pris på en arbejdsplads, hvor der både er plads til ambitioner, faglig sparring og et godt grin.
Stillingen er et barselsvikariat med arbejdssted på vores kontor i Aalborg. Vi ser derfor gerne, at du bor inden for en rimelig kørselsafstand og har adgang til bil.
Er du vores searchkonsulent til kontoret i Aalborg? Så skynd dig at sende en ansøgning. Vi opfordrer alle til at ansøge uanset køn, seksualitet, etnicitet, alder og religion. Ved yderligere spørgsmål kan henvendelse rettes til Head of Search, Anne Sofie Buus Jensen, på mail annesofie@sensu.dk. Du kan læse mere om Sensu A/S på www.sensu.dk.
Der gøres opmærksom på, at vi ikke arbejder med ansøgningsfrister, da vi behandler ansøgningerne løbende.
- Lokation
- Aalborg